2. division damer sluttede på en femteplads

Silkeborg-Voels 2. divisionsdamer sluttede sæøsone med en sejr over Tarup-Paarup på 24-23 efter 11-10 ved pausen. Dermed sluttede holdet på en femteplads.

” Det var godt at få sat et godt sidste aftryk på sæsonen. Det altid det, man husker, og der er rigtig længe til, vi skal spille turneringskamp igen”, siger træner Stig Bendtsen.

Sejren var fortjent, men det blev først sikret til allersidst. Silkeborg-Voel havde ført med tre-fire mål i anden halvleg, men modstanderne fik udlignet til både 22-22 og 23-23 med blot 20 sekunder igen. Da var det, at Josefine Quelle “gik” fra en spids vinkel fra højre fløj og scorede sejrsmålet med blot fire sekunder igen.

” Vores femteplads er en fin status på sæson, hvor der har været fremgang fra forrige sæson. Sæsonen er godkendt, og det er nogle gode piger med et godt sammenhold. De har håndboldglæde. Derfor kommer de til træning og kamp”, sige stig Bendtsen, der også er træner for holdet i næste sæson.

Målscorere: Iben Due 6, Sophie Steffensen 4, Kathrine Mikkelsen 4, Josefine Quelle 3, Agne Munch 3, Iben Høgh 2, Louise Balle 2.

 

BOOK BILLETTER