Ærgerligt nederlag til U18 pigerne

Silkeborg-Voels U18 piger tabte lørdag aften Ligaopgøret i Voel-Hallen til Skanderborg med 24-27.

U18 pigerne var dog tæt på at nå op til sidst. Efter at have været bagud med 11-14 ved pausen og midt i anden halvleg med 14-22 og 15-23, kom holdet så tæt på som 22-24 med fem minutter tilbage.

” Vi er skuffede, ingen tvivl om det. Forsvaret var til dels ok, når vi får luget nogle stregmål væk. Skanderborg spillede klogt i angrebet, men det gjorde vi ikke. Vi tog for hurtige afslutninger, og der manglede lidt basis i det, vi lavede. Skanderborg var smartere end os”, siger træner Thomas Harlev.

Der resterer to kampe mod Herning-Ikast og Randers, så intet er afgjort i toppen af den tætte pulje.

” Vi skal tilbage i træningslokalet og holde hinanden op på tingene”, siger Thomas Harlev.

Målscorere for Silkeborg-Voel: Rikke Jochumsen 5, Natasja Andreasen 5, Camilla Faartoft 4, Marlene Lau Dahlmann 4, Laura Nielsen 3, Naja-Frøkjær-Jensen 2, Emma Laursen 1.

BOOK BILLETTER