Blandet kval. for drengene idag

Job: 201617-SPORT-KLUB-HB-Silkeborg Voel KFUM Group: Silkeborg Voel KFUM - U12 Drenge

Hvor lørdag normaltvist står i pigernes tegn, så står søndag i drengenes, når det kommer til kval.

Idag skulle 2 hold U14 drenge prøve af til 2. division, 1 hold U16 drenge til 1. division og 2 hold U18 drenge til 2. division.

U14 drenge 2 havde en resultatmæssig god dag, hvor det i dagens første kamp blev til sejr over BMI Alliancen på 17-12 og i dagens sidste kamp Rask Mølle på 19-12. Dagens anden kamp bød på et uafgjort resultat mod Stilling, dog blev drengene vindere af puljen på bedre målscore og er dermed klar til 2. division

U14 drenge 3 kæmpede bravt i Voel Hal 1, men rendte ind i to snævre nederlag på 12-8 til Hørning og 16-13 mod Holstebro. Sidste kamp tabte drengene 21-14 til Struer håndbold. Derfor byder næste weekend på endnu en kval. runde. Sted og modstandere er stadig ukendte.

U16 drenge 1 var igen i denne weekend i aktion, men endnu engang blev det til to nederlag. Første kamp var en tæt affære, hvor Viborg desværre trak det længste strå med en sejr på 20-17. Anden kamp skulle drengene møde Team Favrskov, som desværre startede stærkt og kom foran 7-0. Kampen blev aldrig rigtigt spændende og Voel-drengene måtte se sig slået 23-16. Drengene skal derfor i aktion i næste weekenden igen, hvor stedet og modstanderne endnu ikke kendes.

U18 drenge 2 og 3 gjorde rent bord og er begge klar til 2. divison. Hold 2 mødte først Team Vestjylland og sejrede sikkert 19-10. Derefter skulle man have mødt Vinding, men her vandt man uden kamp, da modstanderne trak sig.
Hold 3 startede mod hjemmebane holdet fra Mejrup, Håndbold Øst, hvor det blev til en stor sejr på 25-12. Herefter var man ude i en spændende kamp, hvor man trak det længste strå i kampen mod Vejle 2, der blev besejret 21-18.

Stort tillykke til alle drengene holdene, som formåede at kvalificere sig.

BOOK BILLETTER