Byens Fisk & Vildt inviterer på stor buffet inden sidste hjemmekamp

Tirsdag den 10. april spiller vores grønne piger en meget vigtig kamp mod FCM Håndbold, og i den forbindelse byder vi på spisning i hal b til 130 kroner inklusiv siddeplads under kampen.

Efter et træls nederlag til Viborg HK onsdag aften er det ekstra vigtigt med en sejr over FCM Håndbold tirsdag. Derfor arbejder pigerne i øjeblikket på at blive knivskarpe til det vigtige lokalopgør.

I den anledning vil der være mulighed for at hygge sig inden kampen med mad fra Byens Fisk & Vildt i hal b fra klokken 16.45 for kun 130 kroner inklusiv en siddeplads under kampen.

Det håber vi, at rigtig mange vil være med til, så vi kan fylde hallen med god stemning for vores grønne piger, nu hvor de har mest brug for jeres støtte.

Køb billetter til arrangementet her

BOOK BILLETTER