Fangel og Wildbork videre til mellemrunden ved EM

Christina Wildbork og Camilla Fangel er disse dage til EM i beachhåndbold i Zagreb, Kroatien, hvor de med tre sejre og et enkelt nederlag i gruppespillet er gået videre til mellemrunden med to point.

I en gruppe med Tyskland, Holland, Ungarn og Rusland sluttede Danmark som næstbedst, og får dermed to point med over i mellemrunden, hvor skal møde Ukraine, Kroatien, Spanien, Polen og Rusland.

Danmark spiller første kamp allerede i dag kl. 14 mod Polen, og i aften 18.30 møder Camilla Fangel og Christina Wildbork Ukraine. Aftenens kamp spilles på bane 1 og livestreames via turneringens officielle Youtubekanal. Klik her og følg de danske pigers kamp om en plads i kvartfinalerne.

Camilla Fangel er overordnet set tilfreds med holdets indsats indtil nu, og glæder sig over at gå videre som toer fra gruppespillet. Den kommende Silkeborg-Voel spiller sagde onsdag aften:

– Vi fik en lidt halvsløj start i tirsdag med et nederlag til Holland, men vi oppede os godt her på andendagen og vandt over både Tyskland og Ungarn. Vi nåede også at vinde første halvleg mod Rusland, men 2. halvleg er udsat til i morgen pga. tordenvejr og regnskyl.

Kampen er færdigspillet og blev vundet uden de store udfordringer af Danmark.

Efter gruppespillet er Christina Wildbork noteret for 14 scoringer.

Se hele Danmarks kampprogram og resultater af de spillede kampe her.

BOOK BILLETTER