For mange brændte chancer kostede sejren for U14 pigerne

U14 piger spiller efter jul i den bedste række, 1. division A. Torsdag aften mødte holdet Hammel GF på udebane i den første kamp efter jul.

Det blev til et nederlag på 22-18.

” Det var de brændte chancers kamp. Vi brændte vel 10-12 oplagte muligheder, hvoraf flere var på kontra og på helt frie chancer. Enten ramte vi stolperne eller også stod Hammels målvogter i vejen”, fortæller træner John Hansen.

I første halvleg fulgtes de to hold ad. Først var Silkeborg foran med to mål, dernæst var Hammel foran med to mål og sluttede halvlegen med føring 10-9. I anden halvleg kom Silkeborg-Voel bagud med tre-fire mål, men nåede  igen helt op. På det tidspunkt brændte holdet to friløbere, og i stedet kom Hammel foran igen.

” Det var ellers en fin kamp. Vi manglede blot at være helt skarpe og få puttet bolden ind. Forsvaret stod fint bortset fra nogle småfejl. Men de bliver alligevel straffet på det her niveau. Hammel er et godt hold, og det hører også med. De kommer til at lige i toppen. Det vil vi også gerne”, siger Johan Hansen.

Ditte Hummelmose Tokkesdal blev topscorer for Silkeborg-Voel med syv mål og gjorde det godt.

” Men det gjorde de andre spillere også. Før jul havde vi flere skader, men det er overstået nu. Det har dog betydet, at vi mangler lidt i sammenspillet”, siger John Hansen.

U14 holdet spiller igen på søndag i Voel-Hallen kl. 13.40 mod Trelde.

” Det bliver en spændende udfordring, for Trelde spiller med et meget offensiv forsvar – ofte 3-3″, siger John Hansen.

 

BOOK BILLETTER