Ingen semifinale efter nederlag i Odense

Viborg HK sørgede for at holde liv i Silkeborg-Voels drøm om en semifinaleplads lørdag eftermiddag, da holdet vandt over FCM Håndbold. Med en sejr kunne de grønne piger spille sig på siden af FCM med fem point, men Odense tog sejren på 32-21.

På trods af et meget skadesramt grønt hold var det nogle kampklar piger, der gik på banen lørdag aften. Det var også Anna Sophie Okkels, der fra stregen scorede kampens første mål, men kort efter kom Odense Håndbold også i gang og bragte sig efter fem minutters spil foran ved 2-1.

I kampens første 14 minutter lykkedes det også de grønne piger at holde Odense fra at score alt for mange mål. Først efter 14 minutter kom Odense på en tomålsføring ved 8-6, hvorefter Stine Skogrand var kort ude af kampen efter et slag i gulvet.

Herefter fik Odense for alvor gang i de gode skud, og på få minutter havde de bragt sig foran med fire mål ved 11-7. På det tidspunkt mærkede man også, at flere grønne profiler manglede på banen, hvor det blev til spilletid for flere af ungdomsspillerne.

Silkeborg-Voel nærmede sig heller ikke en udligning i resten af første halvleg, men et par minutter inde i anden halvleg så det lysere ud, da Sofie Bæk med tre hurtige efterfulgt af gode mål fra Hele Bakken Wahlquist og Lea Hansen reducerede til en orange føring på tre mål.

Det var desværre ikke nok, for især Odenses Kathrine Heindahl viste sig farlig, og med syv minutter tilbage af kampen var der syv mål til en udligning for pigerne fra Søhøjlandet. Med andre ord skulle der rigtig meget til i kampens sidste 11 minutter, hvis drømmen om en semifinale skulle leve videre.

Drømmen brast for alvor med syv minutter igen, hvor Odense Håndbold spillede sig foran med 10 mål ved 30-20. Det endte også med et nederlag på 32-21.

Pigerne spiller om en tredjeplads i puljen lørdag den 28. april klokken 16.00, når det gælder Viborg HK på udebane.

Kampfakta:
Slutspillet, 5. spillerunde. 21. april 2018 klokken 18.15

Odense Håndbold – Silkeborg-Voel KFUM: 32 – 21 (17–12)

Odense Håndbold: Suzanne Bækhøj, Stine Svangård, Maja Jakobsen, Kamilla Kristensen, Pearl van der Wissel-Nielsen, Nadia Offendal, Susan Thorsgaard, Althea Reinhardt, Jessica Da Silva Quintino, Susanne Madsen, Mathilde Schæfer, Kathrine Heindahl, Mette Tranborg, Freja Cohrt, Emily Stang Sando, Mie Enggrob Højlund, Trine Østergaard Jensen, Stine Jørgensen
Cheftræner: Jan Pytlick

Silkeborg-Voel: Sofie Bæk Andersen, Rikke Iversen, Jette Hansen, Stine Bonde, Anna Sophie Okkels, Camilla Fangel, Stine Skogrand, Emilie Ytting, Othilia Christensen, Lea Hansen og Dragana Petkovska
Cheftræner: Jakob Andreasen

Mål for Silkeborg-Voel: Sofie Bæk Andersen 6, Hege Bakken Wahlquist 5, Lea Hansen 2, Stine Skogrand 2, Anna Sophie Okkels 2, Emilie Ytting 1, Jette Hansen 1

Topscorer for Odense Håndbold: Kathrine Heindahl 8

Advarsler: Odense Håndbold: Kathrine Heindahl – SIL: Emilie Ytting Pedersen, Jette Hansen

Udvisninger: Odense Håndbold: Stine Jørgensen, Jessica Quintino, Kathrine Heindahl, Mette Tranborg – SIL: Anna Sophie Okkels, Sofie Bæk Andersen

BOOK BILLETTER