Masterclass 2018

Igen i år afholder vi vores Masterclass kursusrække, men nogle spændende trænere og vi starter snart!

Mandag d. 30/4: Mads Brandt, nuværende træner i Ringkøbing Håndbold, afholder et spændende kursus i vurderings- og duelspil.

For angrebspillerne handlerne det om, at arbejde på rummene mellem forsvarsspillerne, at turde at kaste sig igennem små åbninger og træffe vurdering på om det er egen chance eller viderespillet der skal foretages. For forsvarsspillerne handler det ligeledes om vurderingen mellem om man skal holde egen mand eller turde at trække en angrebsfejl. Det handler om, at når man træffer en beslutning, så går man 100 % ind i den beslutning.

 

Mandag d. 7/5: Martin Hjortshøj, tidligere ligatræner i Randers HH og nuværende cheftræner for HC Odense, sætter fokus på ”den gode aflevering” kombineret med vurderingsspillet.

Kurset kommer til at sætte fokus på den gode aflevering i håndbold og det at kunne mestre det under pres og tage beslutning om hvilken aflevering, som man skal bruge i den givne situation. Samtidig sætter kurset også fokus på den gode aflevering kombineret med vurderingsspillet. Mange kender til afleveringsteknik og ved, at det er vigtigt i dagens håndbold, men mange har også svært ved det under pres. Hvordan lærer man sine spillere, at udnytte afleveringskompetencerne under pres?

 

14/5 Jakob Andreasen, nuværende cheftræner i Silkeborg-Voel KFUM, afholder et spændende kursus om kontraspillet.

Kontraspillet er noget af det vigtigste i håndboldspillet, da det er her, hvor man får de nemme scoringer. Det er noget af det som kendetegner ligaholdet fra Silkeborg-Voel KFUM. Det gælder både omstillingsspillet, 1., 2., 3. fase kontra og returløbsforsvaret, hvor det gælder om, at komme ud af start hullerne. Jakob Andreasen giver, på dette trænerkursus, indspark til den del af spillet, som ligger mellem det stationære forsvars- og angrebspil.

Alle kurser indeholder en sandwich, kaffe, the og evt. udleveret teoretisk materiale fra trænerne.

395 kr. pr. kursus, men deltag i dem alle for kun 1000 kr.

Tilmeldinger på mail til event@silkeborgvoel.dk

I tilmeldingen skal der fremgå trænernavn, -mail, klub og e-mail adresse til fakturering.

Se flere informationer her

BOOK BILLETTER