Masterclass 2019

Igen i år afholder vi trænerseminaret i det Midtjyske.

Alle kurser indeholder en sandwich, kaffe, the og evt. udleveret teoretisk materiale fra trænerne.

395 kr. pr. kursus, men deltag i dem alle for kun 1000 kr.

Tilmeldinger på mail til tgm@silkeborgvoel.dk

I tilmeldingen skal der fremgå trænernavn, -mail, klub og e-mail adresse til fakturering.

Mandag d. 6/5 fra 18.00-21.30

Sebastian Skube – Playmaker hos BSV og Slovensk landsholdsspiller

Skube kender vi fra den danske herreliga, Champions League og landsholdshåndhold, hvor han slanger sig mellem forsvarsspillerne med sine fantastiske finter og sit store blik for stregspilleren. Han vil med sit kursus forsøge at sætte fokus på det unikke fintespil og den balkanske måde at træne finter på.  Samtidig vil han forsøge at dele ud af sine store erfaring omkring samarbejdet med stregspilleren

Mandag d. 13/5 fra 18.00-21.30

Claus Hansen – tidl. Ungdomslandstræner, nuværende håndboldtræner på ISI og kommende ass. træner i Skjern Håndbold

Claus har i mange år været med til at vurdere og udvikle spilleres potentiale. Han vil med sit kursus dele ud af hans store erfaringer omkring den langsigtede vurdering af en spillers potentiale, fremtidige indsats områder og individuelle kompetencer. På halgulvet vil Claus sætte fokus på den individuelle træning i en kollektiv hverdag.

Mandag d. 20/5 fra 18.00-21.30

Nick Rasmussen – tidl. Ungdomstræner i Fredericia og nuværende herreligatræner i Skanderborg

Nick vil afholde et spændende foredrag omkring transitionen fra ungdoms- til seniorspiller. Nick har tidligere været tilknyttet Fredericias U16 drenge og arbejder til daglig tæt sammen med Skanderborgs U18 og U16 drenge, da det er én af de mange vigtige elementer i transitionen fra ungdoms- til seniorspiller.
Nick ved om nogen, hvad der skal til for at gøre overgangen fra ungdoms- til seniorspiller så let som muligt.

Se flere informationer her

BOOK BILLETTER