Nu venter slutspillet

Selvom det endte med 29-29 i Randers, er Silkeborg-Voel alligevel helt sikre på en plads i slutspillet.

Man mærkede fra begyndelsen de grønne pigers ønske om en plads i slutspillet, for allerede i første angreb scorede Sofie Bæk kampens første mål på et straffe.

Det flotte spil fortsatte med en stærk defensiv og hurtige scoringer, og efter godt fem minutter havde Stine Bonde endnu ikke ladet en bold gå ind, hvilket gav en stilling på 0-5. I de efterfølgende angreb kom Randers HK godt med i kampen og fik reduceret til 4-5 efter få angreb.

Derfra var pigerne fra Randers godt med i opgøret og efter 14 minutters spil var der udlignet til 6-6. Stine Bonde var heldigvis klar med nogle gode redninger, der holdt Randers HK fra at overhale. Men efter Jakob Andreasens time-out efter godt 15 minutter scorede Maria Fisker alligevel til 7-6.

Efter Sofie Bæks andet mål på straffe og Stine Skogrands anden scoring til 7-8 skiftedes de to hold til at være foran resten af første halvleg. Heldigvis var det de grønne piger, der gik på pause med en føring på to mål til 13-15.

Pigerne fra Søhøjlandet kom også godt tilbage fra pause, hvor Stine Skogrand og Louise Lyksborg bragte pigerne op på en femmålsføring ved stillingen 14-19. Ligesom i første halvleg kom pigerne fra Randers godt med efter nogle minutters spil, og på kort tid reducerede de føringen til 18-19.

Sådan svingede spillet i det meste af kampen og med 12 minutter tilbage af kampen nærmede Randers HK sig igen en udligning ved stillingen 23-24. Nu kunne der igen ske meget i kampens sidste minutter, og med syv minutter tilbage blev kampen unødigt spændende, da de blå piger bragte sig foran ved 26-25.

Randers HK kom yderligere foran med to mål ved stillingen 28-25, men heldigvis var der stadig kampgejst, og med tre vigtige angreb blev det igen til en udligning. Det blev også kun til uafgjort ved 29-29, men alligevel en sikker plads i slutspillet.

Silkeborg-Voel spiller næste og sidste hjemmekamp i grundspillet lørdag den 10. marts i JYSK arena klokken 16.00, hvor det gælder Ringkøbing Håndbold. Efterfølgende er der stor 80’er fest, som man kan sikre sig billetter til her.

Kampfakta:
HTH GO Ligaen, 20. spillerunde. 28. februar 2018 klokken 18.30

Randers HK – Silkeborg-Voel KFUM: 29 – 29 (13–15)

Randers HK: Daniela Gustin, Lærke Christensen, Mathilde Juncker, Anne Sofie Hjort, Josefine Dragenberg, Rikke Thorngaard, Mari Molid, Sara Johansson, Cecilie Hansen, Maria Fisker, Clara Monti, Camilla Dalby, Gitte Andersen, Camilla Degn, Frederikke Gulmark og Martina Thörn
Cheftræner: Niels Agesen

Silkeborg-Voel: Sofie Bæk Andersen, Rikke Iversen, Jette Hansen, Louise Lyksborg, Stine Bonde, Anna Sophie Okkels, Camilla Fangel, Stine Skogrand, Emilie Ytting, Lea Hansen, Othilia Christensen og Dragana Petkovska
Cheftræner: Jakob Andreasen

Mål for Silkeborg-Voel: Stine Skogrand 8, Sofie Bæk 7, Louise Lyksborg 5, Jette Hansen 4, Rikke Iversen 2, Camilla Fangel 2, Emilie Ytting 1

Topscorer for Randers HK: Mari Molid 5

Advarsler: Randers HK: Sara Johansson, Clara Monti Danielsson  – SIL: Camilla Fangel

Udvisninger: Randers HK: Josefine Dragenberg, Mari Molid – SIL: Rikke Iversen, Stine Skogrand, Anna Sophie Okkels

BOOK BILLETTER