Revanchestemning men også respekt for Ajax

Sæsonen var lige startet, da Silkeborg-Voels Ligadamer fik et nederlag på udebane til Ajax på 28-25. Derfor er der lagt op til revanche fredag aften i JYSK Arena, for der er sket meget siden dengang i september.

” Jo, der er revanchestemning, men også stor respekt for det hold, som vi møder. Jeg synes, man har talt bunden af Ligaen – og der er Ajax jo ikke engang – ned. Man har snakket om at lave en Liga med 10 hold. Når man gør det, har man ikke respekt for det, der bliver lavet i klubberne. Og det er sket ikke det billede, som vi andre oplever, når vi skal til Bavnehøjhallen og spille”, siger Silkeborg-Voels cheftræner Jakob Andreasen og fortsætter:

” Ajax er er hold med nogle kompetencer, som man skal være opmærksom på. Ellers vinder man ikke. Så vi giver den gas på alt det, vi kan. Men det er ikke bare at gå ind og slå Ajax, fordi de ligger nummer ni ud af 14 hold”, siger cheftræneren.


 

Langtidsholdbar træner på 14. sæson

Jakob Andreasen er i gang med sin 14. sæson som træner for Silkeborg-Voels bedste damehold. Han er dermed den mest langtidsholdbare træner i dansk tophåndbold. Kan han fortsat finde motivationen i den samme klub sæsons efter sæson?

” Det kan jeg. Jeg har ligeså meget ondt i maven, når det ikke går godt, som jeg altid har haft. Det er ikke så meget et spørgsmål om mig, men et spørgsmål om, når vi ikke præsterer på banen. Vi er jo flagskibet i en organisation med 300 sponsorer, en kæmpe moderklub og en masse frivillige. Der har man jo et ansvar.”
“Det kan man være ligeglad med. Det er jeg ikke. Min motivation er endnu større på holdets vegne end for 10 år siden. Da drejede det sig om at få klubben op på et højere niveau. Og blive i Ligaen, når man var rykket op. Nu er der en professionel bestyrelse, så nu er jeg endnu mere dedikeret til det, der foregår på banen for de 16-20 spillere, som jeg har med at gøre”, siger Jakob Andreasen.

Der er også sket en løbende udskiftning af spillere, men de seneste par år har klubben formået at holde fast i en grundstamme.

” Det følger med, når der er flere sponsorer og flere folk i hallen. Nogle gange kan man godt have den fornemmelse: Hvorfor er Silkeborg-Voel ikke et top-5 hold? Men når man kigger på, hvor få år, vi har været i Ligaen, så har vi flyttet os fra ikke at snakke om nedrykning til at se  opad i tabellen, og vi frygter ikke for at rykke ud af Ligaen. Vores etablering i Ligaen er sket relativt hurtigt”, sige Jakob Andreasen.

Han kigger derfor opad mod Europa-Cup og Final-4, mere end han kigger på, om holdet skal rykke ud af Ligaen.

“Hvis vi flyver op i helikopteren og ikke bor i Silkeborg, og kigger på det, som er sket her, så er vi 1000 mennesker i hallen, vi har Pilippa Idéhn, der forhåbentlig skal spille OL til sommer for Sverige, og vi har 10 egne lokale talenter, der træner med Ligaholdet. Vi har nu fået Thomas Høst ansat, som kan booste endnu flere talenter op gennem systemet. Der er meget kæmpe for og et stort ansvar, at stå med og kunne føre det her videre. For vi tror ikke, der pludselig dumper en stor pose penge ned til os”, siger Jakob Andreasen.

Klubben har inden for de sendte uger forlænget kontrakter med en række nøglespillere som Stine Bonde, Jane Schumacher, Sofie Bæk Andersen, Hege Bakken Wahlquist, Lea Hansen og Louise Ellebæk.

“Jeg skal ikke kunne sig hvorfor, men spillerne føler sig nok godt behandlet, og vi har et projekt, som de stoler på, og stemningen er god”, siger Jakob Andreasen.

BOOK BILLETTER