Silkeborg-Voel fik gjort arbejdet færdigt

Silkeborg-Voels ligahold fik gjort efteråret færdigt, da holdet vandt over Skanderborg med 31-26.

Men det var ikke en sejr, der kom af sig selv. Der skulle fightes for det, før arbejdet blev gjort færdigt.

Sejren og de øvrige resultater i sidste runde før EM-jule-pausen betød, at Silkeborg-Voel ligger på 8. pladsen og dermed en slutspilsplads. Det er dog a point (14) med Viborg, der tabte til Nykøbing Falster i sidste runde.

Silkeborg-Voels første halvleg mod Skanderborg blev noget ujævn. Skanderborg bed fra sig i kampens start, og efter Silkeborg-Voel havde ført 3-1, rykkede gæsterne i front med både 5-6 og 5-7.

Silkeborg-Voel kæmpede sig op på 7-7 og foran 9-8. På det tidspunkt skiftede Jakob Andreasen målvogter. Stephanie Andersen kom ind og reddede straffekastet fra Mette Brandt, og keeperen fortsatte de gode takter frem til pausen.

Jane Schumacher var den mest scorende før pausen med seks mål, heraf de tre på straffekast. Fra stillingen 11-11 lykkedes det Silkeborg-Voel via mål af Lea Hansen, Jane Schumacher og Helene Kindberg at gå til pausen foran med 14-11.

Fra starten af anden halvleg gik det stærkt, og Silkeborg-Voel kom foran med 17-12, 19-14, 21-15 og endda med syv mål ved 24-17.

Men Skanderborg havde ikke givet op og halede ind på hjemmeholdet og nåede på 25-21 med 11 minutter igen.

Stephanie Andersen vogtede målet, men blev skiftet ud ved et straffekast, som Stine Bonde reddede. Bonde var også fast tilbage i slutfasen af kampen. Stephanie Andersen landede på en redningsprocent på 42.

Susann Müller meldte sig mere og mere ind i kampen, og stillingen blev ændret til 28-22 med fem minutter tilbage. Skanderborg ville dog ikke helt slippe taget, men sejren kom dog aldrig i fare..

Kampen i tal:
HTH Ligaen, 14. runde
14. november 2018 kl. 18.30, JYSK arena
Silkeborg-Voel – Skanderborg 31-26 (14-11)

Silkeborg-Voel: #2 Helene Kindberg, #3 Mathilde Sørensen, # 6 Lea Hansen,  #9 Sofie Bæk Andersen, #11 Rikke Iversen, #16 Stephanie Andersen, #17 Emilie Ytting Pedersen, #18 Othilia Brøndum Christensen, #20 Andrea West Bendtsen, #21 Susann Müller, #22 Stine Bonde, #24 Jane Schumacher, #29 Camilla Fangel

Cheftræner: Jakob Andreasen

Skanderborg: #2 Sofie Blicher-Toft, #3 Sofie Alnor, #5 Trine Knudsen, # 7 Sofie Schelde, #Kristianna H. Joensen, #9 Marie Aamand, #10 Stine Kristensen, #12 Anna Kristensen, #14 Melanie Fuglsbjerg, #15 Sofia Deen, #16 Monika Kongsgaard, #18 Sofie Sletskov, #19 Mette Brandt, #20 Kamilla Bruus, #22 Stine Holm, #48 Sidsel Mejlvang

Cheftræner: Kristian Danielsen

Målscorere for Silkeborg-Voel: Jane Schumacher 9(4), Susann Müller  7, Sofie Bæk 6, Lea Hansen 4, Rikke Iversen 2, Helene Kindberg 1, Camilla Fangel 1, Emilie Ytting

Topscorere for Skanderborg: Trine Knudsen 4, Sofie Deen 4

Advarsler: Silkeborg-Voel:  Lea Hansen, Skanderborg: Marie Sørensen, Sidsel Mejlvang

Udvisninger: Silkeborg-Voel: Susann Müller, Camilla Fangel , Skanderborg: Ingen

Tilskuere: 915

BOOK BILLETTER