Silkeborg-Voel fik uafgjort i egen hule

Kampens højdespringer for Silkeborg-Voel blev Rikke Iversen.

Silkeborg-Voel er udfordret med tætte kampe med ultratætte afslutninger. Sådan var det også fredag aften, hvor liga-kampen mod TTH Holstebro sluttede 26-26.

Det var op ad bakke allerede efter første halvleg, der havde budt på skiftende føringer indtil de sidste fem minutter. Her var det lykkedes gæsterne at komme foran med 11-14.

Det blev derfor slidsomt at komme igen, og først 11 minutter inde i anden halvleg lykkedes det hjemmeholdet at komme på 19-19. Samtidig var Filippa Idéen steppet op i målet, men modgangen var ikke forbi.Gæsterne kom foran 20-21 og et par udvisninger gjorde ondt.

Filippa Idéhn holdt gryden i kog og med 11 minutter igen kom Silkeborg-Voel på 23-21 på straffekast ved Jane Schumacher.

Men gæsterne kom tilbage og på 23-23 med seks minutter igen. Jane Schumacher scorede påny på straffekast til 24-23, men med fire minutter igen udlignede TTH.

Rikke Iversen sled sig igennem til 25-24. Påny udlignede TTH til 25-25. Godt et minut før tid sled Helene Kindberg sig til et straffekast. Jane Schumacher stod for presset og scorede til 26-25.

På næste angreb fik TTH tilkendt straffekast. Trine Knudsen scorede fra syvmeterstregen til slutresultatet 26-26. Silkeborg-Voel havde bolden til sidst, men kunne ikke nå at udnytte det.

HTH Ligaen:
Silkeborg-Voel KFUM – TTH Holstebro –  (11-14)
Målscorere for Silkeborg-Voel: Jane Schumacher 7( 3), Sofie Bæk Andersen 5, Helene Kindberg 4, Rikke Iversen 4, Mathilde Kristensen 2, Lea Hansen 2, Emilie Ytting Pedersen 1, Hege Bakken Wahlquist 1

Udvisninger: Silkeborg-Voel: Mathilde Kristensen, Rikke Iversen, Sofie Kindberg, TTH Holstebro: Emilie Bastrup Bertelsen, Ilda Kepic

 

 

BOOK BILLETTER