Silkeborg-Voel KFUM mødte overmagten

Klassemandskabet fra Odense håndbold viste sit værd og kunne tage fra JYSK Arena med en sejr på hele 10 mål.

Kampen var præget af godt målmandsspil i begge ender: Filippa Idéhn i Silkeborg-Voel KFUM-målet tog godt fra i kampens indledning. I den anden ende stod Althea Reinhardt godt, men hun måtte desværre udgå tidligt efter at være blevet skudt i hovedet. Det betød, at Tess Wester tog over. Med en redningsprocent på 53 % gjorde hun, sammen med et stærkt Odense Håndbold-forsvar, meget ondt på Silkeborg-Voel KFUM-angrebet.

I 2. halvleg forsøgte Silkeborg-Voel sig med 7 mod 6, hvilket resulterede i to lette mål for Odensemålvogteren, Tess Wester, som inden for ét minuts spil scorede to gange i tomt mål. Dermed blev Odensesejren cementeret, og de kunne sikkert spille sig til en 10-måls sejr og dermed to point – til stor jubel for de mange medrejsende fans.

Næste kamp i HTH Ligaen er på udebane mod Nykøbing Falster Håndbold. Kampen spilles mandag d. 14/10 kl. 20.00 og kan følges TV2 Sport.

Vidste du, at…
1) Vi har indført en ny kåring? ”Kampens højdespringer” til den Silkeborg-Voel KFUM-spiller, der udmærker sig specielt i kampen. Ikke at forveksle med ”kampens spiller”.
I dag blev Jane Schumacher kåret til ”kampens højdespringer”.
”Kampens spiller” gik i dag til Hege Bakken Wahlquist.
2) Sofie Bæk Andersen desværre måtte udgå tidligt i kampen med en skade? Skadens omfang vides endnu ikke.
3) Jane Schumacher af Silkeborg-Voel KFUM-fans blev kåret til september måneds spiller med næsten 60 % af alle stemmerne?

Målscorere
Silkeborg-Voel KFUM: Jane Schumacher 8, Helene Kindberg 3, Hege Bakken Wahlquist 3, Mathilde Sørensen 1, Lea Hansen 1, Marlene Dahlmann 1, Rikke Iversen 1, Mathilde Kristensen 1 og Jane Mejlvang 1
Odense Håndbold: Mie Højlund 8, Freja Cohrt 3, Nycke Groot 3, Trine Østergaard 3, Nadia Offendal 3, Tess Wester 3, Kathrine Heindahl 3, Nathalie Hagman 2, Ingvild Bakkerud 1 og Katja Johansen 1

Stillinger undervejs
10 minutter: 2-5
20 minutter: 4-9
Pauseresultat: 8-13
40 minutter: 13-18
50 minutter: 16-22
Slutresultat: 20-30

Tilskuertal
1107

BOOK BILLETTER