Silkeborg-Voel kom tæt på redning i Ligaen

Lea Hansen, Camilla Fangel, Sofie Bæk Andersen, Louise Ellebæk og Helene Kindberg blev alle noteret for hver fire mål i torsdagens sejr.

Med to point i bagagen for niendepladsen i grundspillet kunne Silkeborg-Voel med en sejr i den første kvalifikationskamp mod Randers lørdag i Jysk Arena tage et afgørende skridt mod redning i Ligaen.

Så da Sofie Bæk Andersen scorede sejrsmålet til 27-26 på riposten fra et brændt straffekast, kunne alle i Silkeborg-Voel trække vejret lidt roligere.

Anden halvleg var helt tæt med kun et måls forskel eller helt lige, og kun en enkelt gang var det ene hold foran med to mål. Det var Silkeborg-Voel ved 25-23.

Sofie Bæk og Louise Ellebæk førte an og Susann Muller bød godt ind, ligesom fløjene Hege Bakken Wahlquist og Louise Lyksborg fik scoret.

Første halvleg bød på et tæt forløb, hvor holdene byttede mål i de første 15 minutter. Derefter scorede Silkeborg-Voel tre gang i træk til 10-7, inden Randers svarede igen og kom foran med 11-12 kort tid før pausen. Det lykkedes dog Louise Lyksborg at udligne til pausestillingen 12-12.

Både Stine Bonde og Stephanie Andersen stod et kvarter hver i første halvleg og begge havde redningsprocenter på 44.

Stephanie Andersen fortsatte de gode takter i anden halvleg, hvor hun holdt niveauet og diskede op med den ene store redning efter den anden.

Randers havde før kampen et point med fra grundspillet.

Kvalifikationsspil, HTH-Ligaen, damer:
Silkeborg-Voel – Randers HK 27-26 (12-12)

Målscorere for Silkeborg-Voel: Sofie Bæk Andersen 8 (2), Louise Ellebæk 6, Susann Müller 5 (3), Rikke Iversen 3,  Hege Bakken Wahlquist 3, Louise Lyksborg 2.

Udvisninger:
Silkeborg-Voel: Andrea West Bendtsen
Randers: Line Hougaard, Rikke Thongaard

Tilskuere: 1014 i Jysk Arena.

BOOK BILLETTER