Mange af de grønne hold har idag deltaget i JM eller kredsmesterskaberne i deres række. Hermed et overblik over resultaterne:

U14 drenge 1. division B vandt deres pulje efter jul, hvor det blev afgjort i to tætte kampe mod AGF/Viby som blev vundet med 1 mål i begge opgør. Det betyder, at de spillede sig til JM. Her blev det til en sejr på 21-16 over Tvis KFUM og et uafgjort 21-21 med Vejle. Men da Tvis i den sidste kamp slog Vejle 24-22, så kunne Voel-drengene lade sig hylde som vindere af JM.

Stort tillykke til drengene med et flot stykke arbejde.

U16 pige 2, som vandt deres A-række efter jul, deltog i JM i Løgumkloster. Her blev de nummer 2 i puljespillet, hvor de tabte 11-10 til Esbjerg og vandt 16-10 over Løgumkloster. Pigerne var lidt ramt af, at de kun stillede op med 7 spillere. Det betyder desværre, at de ikke er kommet videre i kampen om det Jyske Mesterskab.

U14 Pige 1. division A mødte Viby i JM semifinalen, men måtte desværre se sig slået i en kamp, hvor de ikke præsterede på det høje niveau, som før er set. Kampen endte 24-16 i Viby-favør. Det betyder, at der deres eller flotte sæson desværre er slut.

U14 Pige 2. division havde ligeledes spillet sig til JM ved at vinde deres pulje. Her tabte de deres første kamp 22-14 mod Skanderborg og vandt deres anden kamp 25-17 mod Hirtshals HH 80. Skanderborg vandt dermed puljen og sikrede sig senere det JM for 2. divisions hold.

U14 pige 2, vandt deres A-række overbevisende. Det har betydet deltagelse i Kredsmesterskaberne. Her var naboerne fra Resenbro desværre en anelse for stærke. I en ellers tæt pulje, som udover de to nævnte hold havde deltagelse af Hvinningdal. Resenbro – HA85 16-15, Resenbro – Voel 14-13, Voel – HA 85 15-16. Det betyder desværre, at pigerne fra Voel sluttede sidst i puljen.

U12 Pige AA har ligeledes deltaget i JM. Her måtte de desværre se sig slået af Sønderris Sportsklub, som også senere vandt mesterskabet for U12 hold.

Sidst, men slet ikke mindst, så har klubbens serie 1 damer sikret sig oprykning til Jyllandsserien efter en tæt kamp mod Klakring. Kampen endte 18-17 til damerne. Det betyder, at klubben næste år har hold repræsenteret i Liga, 2. division, jyllandsserie og serie 3 på damesiden – godt arbejde!

Imorgen d. 2/4 spiller U18 drenge 2 JM for A hold. Dette gøres i Suldrup omkring Aars. Ligeledes deltager U12 drenge A og B i medaljestævne.

U16 og U18 holdene i 1. division har endnu ikke afsluttet deres sæson. U16 drengene måtte desværre se sig slået af puljens tophold med 24-34. U18 drengene måtte ligeledes se sig slået i en duel om 2. pladsen i puljen. Kampen endte 25-32. U18 pigerne fortsætter deres sejrstime, hvor det denne gang blev til en sejr over TM Tønder. Pigerne fører deres pulje og kan selv afgører om de skal deltage i JM efter påsken. Da de i den sidste kamp møde HEI/VRI, som pt. ligger på 2. pladsen i puljen.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com