Stor sejr til 3. div. herrerne

Det blev til en sejr på 37-18 i weekendens opgør for 3. divisions herrerne, hvor der skulle en skideballe i pausen til at ændre slagets gang for drengene. Første halvleg endte 16-13, men Voel-drengene vandt 2. halvleg 21-5. Det var en 2. halvleg, som tydelig viste stor niveauforskel på de to hold.

– Det var super rart at se, at de havde hørt efter i pausen, og de begyndte at gøre de ting, som vi snakkede om. Det er selvfølgelig min opgave at holde dem til ilden i de kampe, hvor de ikke selv kan sætte sig op til det, og det vil jeg gerne hjælpe med, når jeg kan. Drengene ved, at jeg stiller krav til dem, og jeg ved, at de stiller krav til sig selv.

Paw Plougstrup

SGI-Esbjerg ligger stadig i front af puljen, med 1 point ned til Silkeborg-Voel, da de vandt deres kamp over Mejrup-Hvam. Begge hold har formået at slå et hul ned til 3. og 4. pladsen.

Stillingen er således, at SGI ligger med 28 point, Silkeborg-Voel KFUM med 27, Hogager med 20 point og fire hold ligger på en delt 4. plads med 16 point. Hogager og to af de fire 4. pladser har spillet en kamp færre end de resterende i toppen.

Kampens målscorere: Jacob Steengard 9, Asbjørn Andersen 6, Casper Rasmussen 6, Jens Plougstrup 6

BOOK BILLETTER