Vi har i Silkeborg-Voel en stærk sundhedssektor i ryggen, der sørger for at holde vores spillere klar til kamp og træning. Når skaderne rammer har vi altid nogle dygtige folk til at hjælpe spillerne hurtigt tilbage i hallen.


Sportsfys Silkeborg

Fra 2019 har vi indgået et samarbejde med Andreas Frisch og Sportsfys Silkeborg, som giver spillerne i Silkeborg-Voel mulighed for at blive behandlet for både små og store skavanker i det daglige. Her sørger Andreas for individuelle forløb, der både forebygger og sikrer den bedste genoptræning for den enkelte spiller.

Derudover stiller Sportsfys Silkeborg – Performance Gym også deres eget træningscenter til rådighed, hvor spillerne kan træne i splinter-nye omgivelser. Alt sammen samlet under ét tag.


Silkeborg Rygcenter


Silkeborg Rygcenter har gennem mange år været en god partner i Silkeborg-Voel. De har nogle dygtige kiropraktorer tilknyttet, som er gode til at sørge for, at vores spillere er klar til kamp og træning.

Vi er i Silkeborg-Voel glade for at have mulighed for at drage nytte af Silkeborg Rygcenters store kompetencer inden for kiropraktik.


Idrætsklinikken på Regionshospitalet Silkeborg

Silkeborg-Voel har et godt samarbejde med Idrætsklinikken på Regionshospitalet Silkeborg, som gør det muligt for vores spillere at få kvalitetssikret og specialiseret undersøgelse og behandling, når skaderne rammer.

Samarbejdet har stor værdi for Silkeborg-Voel, da det er med til at reducere tiden væk fra håndboldbanen for klubbens ligaspillere.

Idrætsklinikken har et tæt, tværfagligt samarbejde i et team bestående af specialuddannede medarbejdere med stor ekspertise inden for idrætsskader og med moderne udstyr som ultralydsscannere og måleudstyr kan klinikkens læger hurtigt stille sikre diagnoser og sikre den korrekte behandling. Samarbejdet med byens sportslige elite har høj prioritet for overlæge, Kaspar Saxtrup, som fortæller, at man på klinikken ønsker at holde Silkeborgs eliteudøvere i byen og give dem et offentligt behandlingstilbud ved dygtige, kompetente læger i højeste national og international standard.

Klinikken er endvidere aktiv i flere videnskabelige undersøgelser både lokalt på Regionshospitalet Silkeborg og i samarbejde med andre hospitaler i Region Midtjylland.

BOOK BILLETTER