Topscorer torpederede Silkeborg-Voel KFUM

Foto af Dan Eugen Nielsen/Dan Eugen Photography

I en tempofyldt kamp med en del tekniske fejl måtte Silkeborg-Voel KFUM sande, at de aldrig rigtig lykkedes med at udfordre København Håndbold som ønsket. Inden for blot 13 minutters spil modtog tre Silkeborg-Voel KFUM-spillere én udvisning hver, hvorfor holdet ikke blot måtte kæmpe for at score mål, men også måtte bruge en del kræfter på at forsvare eget mål. Ligatopscorer Mia Rej udnyttede alle de muligheder, der bød sig, og scorede alene i 1. halvleg hele 9 mål. Gabet op til København Håndbold formåede Silkeborg-Voel KFUM aldrig rigtig at lukke, heller ikke selvom Filippa Idéhn i målet gjorde sit til for at holde liv i kampen.

Cheftræner Jakob Andreasen måtte grave dybt i værktøjskassen for at finde en opstilling, der kunne fungere, men lige lidt hjalp det. Det blev bare aldrig Silkeborg-Voel KFUMs kamp, og de måtte se sig slået med cifrene 29-22 efter 16-10 ved pausen.

Holdet skal rejse sig allerede onsdag d. 6/11, hvor de forsvarende mestre fra Team Esbjerg kommer på besøg i JYSK arena. Kampen spilles kl. 18.30 og vises på TV2 Sport. Der er optakt fra kl. 18.00.

Vidste du, at…
1) Silkeborg-Voel KFUM historisk set har det svært mod København Håndbold? I de seneste 13 opgør er det kun endt med fem Silkeborg-Voel KFUM-sejre. Dog skal vi helt tilbage til den 4. april 2017 for at finde den seneste Silkeborg-Voel KFUM-sejr.
2) du på Silkeborg-Voel KFUMs hjemmeside kan stemme på oktober måneds spiller? Klik ind og se, hvordan du deltager i konkurrencen.

Målscorere
København Håndbold: Mia Rej 10, Larissa Nusser 8, Linn Blohm 3, Andrea Hansen 3, Maria Hjertner 2, Debbie Bont 1, Aimée von Pereira 1 og Hanna Blomstrand 1

Silkeborg-Voel KFUM: Sofie Bæk Andersen 7, Hege Bakken Wahlquist 4, Helene Kindberg 3, Lea Hansen 3, Rikke Iversen 2, Mathilde Kristensen 2 og Jane Mejlvang 1

Stillinger undervejs:
10 minutter: 6-4
20 minutter: 13-8
Pausestilling: 16-10
40 minutter: 21-15
50 minutter: 26-17
Slutresultat: 29-22

BOOK BILLETTER