U12 piger vinder kreds Cup-finale – mange gode resultater i weekenden

Silkeborg-Voel havde næsten alle sine hold i kamp i weekenden med mange gode resultater til følge.

U16 pigerne i Liga mødte FC Midtjylland, men måtte se sig besejret med 30-20 af rækkens absolutte tophold.

U18 ligapigerne får chancen for at revanchere det nederlag, når holdet spiller på fredag kl. 18.00 i Voel-Hallen mod netop FC Midtjylland.

U16 piger 2. division  tabte knebent med 21-19 til Hellebjerg, mens U16 drenge i 1. division vandt over Ikast med de sikre cifre 35-23.

U14 piger 1. division A tabte med 26-20 til HEI, Skæring, mens  U14 pigerne i 2. division vandt udekampen over DUH Esbjerg med 25-14. Tredjeholdet i U14 piger, der spiller i A-rækken vandt 21-11 over Ans IF.

U14 drenge i 1. division vandt sikkert 33-20 over Skive FH, Andetholdet i U14 drenge A vandt 17-11 over Grindsted, og tredjeholdet, ligeledes i U14 drenge A, vandt 18-11 over Ry. Fjerdeholdet i U14 drenge C mødte Låsby og vandt så stort som 24-6.

U12 piger vinder kredsfinale

I U12 piger AA spiller førsteholdet først turneringskamp på tirsdag hjemme mod Ikast.
Det skyldes, at holdet i weekenden var i kreds Cup finalen i Hørning mod AGF. Det blev til en sejr på 23-18 til Silkeborg-Voel.
Andetholdet i U12 piger A vandt søndag med 20-10 over Galten FS, mens fjerdeholdet i U12 piger C vandt 18-6 over Grauballe.

U12 drenge AA vandt sikkert 27-17 over VRI Riskov, og andetholdet i U12 drenge A vandt 22-14 over Horsens HK. Tredjeholdet i U12 drenge B vandt 15-9 over Funder/Engesvang. Fjerdeholdet i U12 drenge C spillede 14-14 med Ejstrupholm/Hærvejen.

U10 piger AA var på udebane og tabte med 17-12 til VRI Risskov. Andetholdet i U10 piger A vandt hjemme med 19-15 over ØHK Hedensted. U10 piger B var på udebane og tabte her med 16-9 til Karup/Kølvrå. U10 piger C tabte 9-7 til Galten FS.

I U10 drenge B var alle tre hold i kamp. Silkeborg-Voel 1 vandt 11-9 over Funder/Engesvang, Silkeborg-Voel 2 vandt 21-9 over Billund og Silkeborg-Voel 3 vandt 19-12 over Billund.

Nederlag til 3. division og BSV’s U18 ligadrenge snublede

3. divisionsherrerne var på udebane lørdag og tabte med 25-23 til Todbjerg/Mejlby. Holdet ligger dermed fortsat tredjesidst i rækken.

U18 drengene i Ligaen, der spiller i BSV-regi, mødte Team Tvis Holstebro og tabte 28-26 og er dermed i fare for ikke at nå DM-slutspillet. Holdet ligger nu på tredjepladsen med to kampe tilbage.

U18 drengene i 1. division, der ligeledes spiller i BSV-regi, spillede 28-28 mod Ikast.

BOOK BILLETTER