U15 drengene har trænerbænken på plads til den kommende sæson

Foto: Morten Bollerup

Vi er meget glade for at have forlænget samarbejdet med Torben Pedersen og Morten Bollerup.
Torben og Morten har det seneste år været trænere for vores utrolig dygtige første års U15 drenge, og det samarbejdet har både drengene, trænerne og klubben været så glade for, at det forsætter.

Morten Bollerup tanker omkring forlængelsen:

”Det er en meget talentfuld gruppe af drenge vi har med at gøre her. Drengene har i år forsat den gode udvikling, som de har gennemgået de sidste par år, og vi ser derfor meget frem til den kommende sæson. I den kommende sæson kommer drengene fra U13 op, og her er der også mange spillere med gode kvaliteter, vi har derfor forhåbninger om 3 hold, som alle kan spille med i toppen af deres rækker. Mit samarbejde med Torben har været meget lærerigt for os begge, og vi har suppleret hinanden godt på og udenfor banen. Derfor er det helt naturligt for os, at vi også i næste sæson forsætter vores arbejde sammen om drengene. Der vil senere blive indkaldt til informationsmøde, hvor alle interesseret er velkommen.

Det glæder også klubbens formand René Andersen:

”Det er fantastisk at se så mange dygtige drenge i både U13, U15 og U17 afdelingerne. Der er garanti for kvalitetstræning her i Silkeborg-Voel og det underbygger samarbejdet vi har omkring U19 BSV-ligaen. Morten, Torben, Claus og Kathrine kommer til at ligge meget energi og engagement i afdelingen, og det bliver en meget spændende sæson for U15 drengene!

Der vil i nærmeste fremtid blive afholdt et informationsmøde – mere information følger!

Trænerteamet:

  • Træner: Morten Bollerup
  • Træner: Torben Pedersen
  • Træner: Claus Kjæmpe
  • Træner: Kathrine Mikkelsen
  • Flere vil blive tilføjet.

Ved spørgsmål omhandlende sæson 20/21 kontaktes Morten Bollerup på 28514028 / mortenbollerup@hotmail.com
eller Claus Kjæmpe på 51214185 / clausmk79@hotmail.com

BOOK BILLETTER