U16 piger sluttede på fjerdeplads i Ligaen

U16 pigerne sluttede søndag Ligaen på hjemmebane mod HEI/VRI. Det blev på et knebent nederlag på 21-22

Midt på ugen havde Silkeborg-Voel budt rækkens tophold Mejdal-Halgård modstand og kun tabt med et enkelt mål 21-20.

Dermed fik holdet sat et fint punktum for sæsonen, hvor holdet har kunnet måle sig med de allerbedste. Silkeborg-Voel sluttede i Ligaen på en fjerdeplads.

” Det har været marginaler, der har afgjort vore sidste to kampe. Vi har været udfordret på skader, og det kan mærkes. I den sidste kamp havde vi kun en markspiller som udskifter. Møder vi hold, der er vant til at vinde, går marginalerne oftest til de hold”, siger træner Tor Mathiassen og tilføjer:

” Men når vi haft den modgang, er det fedt, at spillerne har rykket sammen i bussen. Vi har ikke tabt stort i en eneste kamp, og havde vi vundet den første kamp i Ligaen i Skanderborg og hjemme over Mejdal-Halgård, havde det sikkert set anderledes ud. Det har været tæt”, siger Tor Mathiassen.

Han roser især Caroline Friis, der er kommet med på holdet siden januar, og Cathrine Næss-Schmidt, der på bedste måde har klaret målvogterpladsen alene.

Topscorere i kampen mod HEI/VRI: Maja Laursen 7, Carla Høck 5, Caroline Friis 5.

Set på hele sæsonen har der været stor bredde i U16 piger. Både 2. divisionsholdet og A-holdet har vundet deres puljer og deltager i JM om to uger.

 

BOOK BILLETTER