Udfald på 10 minutter blev dyrt for U16 pigerne

U16 pigerne i 1. division havde sikret sig ligapladsen før den sidste kamp, der var topopgøret mod HEI/VRI, som var det eneste hold, som Silkeborg-Voel ikke havde besejret.

Det lykkedes heller ikke i den anden kamp i Skæringhallen, hvor hjemmeholdet vandt 25-22. Den første kamp i Voel-Hallen gav sejr til HEI/VRI med 23-24.
Andenpladsen er således sikret med 16 point for 10 kampe og en målscore på 306-218.

” Vi førte med 10-13 ved pausen og havde spillet en rigtig god første halvleg, men vi fik et udfald i de første 10 minutter af anden halvleg. Det blev afgørende, for vi tabte den periode med 7-1″, fortæller træner Tor Mathiassen.

Dermed var 10-13 vendt til 17-14, og det kunne Silkeborg-Voel ikke nå at indhente mod en så god modstander.

” Der er ikke råd til et sådant udfald i de her kampe, og sket ikke efter jul i Ligaen. Men der er mulighed for at lægge flere lag på vores spil inden da. Efter jul møder vi igen HEI/VRI”, siger Tor Mathiassen.

Han roser flere af spillerne for indsatsen i Skæringhallen søndag.

” Vore to målvogtere Sofie Jensen og Cathrine Næss-Schmidt havde ni og 10 redninger, så de stod en god kamp. Mathilde Arvé spillede rigtig godt med syv mål og seks assists. Også Josefine Videbæk gjorde det godt”, siger træneren.

Øvrige topscorere var Maja Laursen og Josefine Videbæk med hver fire mål.

I Ligaen efter jul bliver de fem modstandere HEI/VRI, Herning-Ikast, Mejdal-Halgård, Skanderborg og Viborg HK.

BOOK BILLETTER