I morgen fredag aften spiller vi første hjemmekamp i 2022. Desværre bliver det uden adgang for tilskuere.
Som tidligere annonceret vil vi derfor livestreame kampen via vores hjemmeside her: Live – Silkeborg-Voel KFUM (silkeborgvoel.dk).
Fra kl. 18.40 kan I lytte med, hvor der vil være interviews med både Jakob Andreasen og Mikael Bak. Når kampen starter kl. 19.00 vil den blive kommenteret af Jens Steffensen, der vil have Natasja Andreasen ved sin side, hvor hun kan give sine kommentarer til holdkammeraternes optræden.
Tak til GF Forsikring, Tange Sø Golfklub, KJ Vin, Wine Experience samt X-Press Totalservice, der støtter op om vores livestreaming.