Sara Kececi og det tyrkiske landshold glippede vm-kvalifikationen

Selvom Sara Kececi og hendes tyrkiske holdkammerater har leveret en flot indsats ved kvalifikationsstævnet omkring VM i Østrig, lykkedes det dem ikke at komme videre til play-off kampene.

Drømmen brast med et nederlag mod Østrig i den afgørende kamp på 24-32 efter 11-15 ved halvleg. Men tyrkerne var rigtig godt med, og det var først mod slutningen, at Østrig trak fra.

– Vi tabte til et bedre hold. I først halvleg var vi godt med, og nåede i starten af anden halvleg op på 16-16. Men fra det tidspunkt så Østrig sig ikke tilbage, selvom vi forsøgte med en 4-2 opdækning. Kræfterne slap op og vi tabte mand- mand duellerne. Men det store nederlag er ikke helt sigende, Vi bed godt fra os. Desværre er det jo et farvel til play-off kampene, men vi kan taget meget positivt med os fra Østrig, hvor det blev til to sejre. Personligt er det jo også gået rigtig godt for mig, så jeg er godt tilfreds, slutter Sara Kececi.

Når disse linier læses er hun tilbage i Danmark og i gang med træningen frem mod forårssæsonen med Silkeborg-Voel. Noget hun har set frem til efter 14 dage væk fra Silkeborg.

BOOK BILLETTER