12 mål af U14-spiller var ikke nok til sejr

Selv om Ditte Tokkesdal scorede 12 mål, lykkedes det ikke Silkeborg-Voels U14 piger i 1. division A at vinde hjemmekampen mod Rødekro/Aabenraa. Silkeborg-Voel tabte 22-24.

” Vort problem var, at vi scorede for få mål. Der stod 9-9 ved pausen, og midt i anden halvleg var vi foran med 16-11. På det tidspunkt løb vi ind i to udvisninger på samme tid, og da tippede kampen til gæsterens fordel”, siger træner John Hansen.

” Det var ærgerligt, for vi dækkede ellers fint op, og vores målvogter Alberte Clausen havde mange fine redninger. Vi taber vore hjemmekampe og vinder udekampene. Det er lidt den omvendte verden. Men puljen er tæt, og to sejre i træk kan rykke meget. Alle slår hinanden i den pulje”, siger John Hansen.

Næste kamp er på lørdag på hjemmebane mod Hammel.

BOOK BILLETTER
//]]>