Navn: Mathilde Steenholt Sørensen
Født: 06.08.1996 i Ikast
Højde: 170 cm
Silkeborg-Voel siden: December 2017
Position: Playmaker
Øvrig beskæftigelse: Arbejder hos Danish Crown
Dårligste vane: Går for sent i seng
Mathilde Sørensen vokset op i Herning og Ikast med sine forældre, som er skilt og tilsammen har skabt en søskendeflok på otte. Den 22-årige playmaker begyndte håndboldkarrieren som femårig i IFS Håndbold, og har siden været forbi FCM Håndbolds ungdomsafdeling, hvor hun blandt andet var med til at vinde U18 DM to gange. Herefter ventede udlandseventyret i først Stans BSV i Schweiz og siden SV Halle-Neustadt i Tyskland, inden hun op til sæsonen 2017/18 vendte hjem til den danske liga. Her nåede den unge bagspiller en halv sæson for Ringkøbing Håndbold, inden hun blev hentet til Silkeborg-Voel i december 2017.
I juni 2018 underskrev Mathilde Sørensen kontrakt med Silkeborg-Voel, og det var hun rigtig glad for.
– Jeg føler, at Silkeborg-Voel er det rigtige sted for mig at være for at udvikle mig bedst muligt som håndboldspiller.
Mathilde Sørensen forventer, at Silkeborg-Voeldamerne har en lang og spændende sæson i vente, som forhåbentlig vil munde ud med en plads i slutspillet.
Inden Mathilde Sørensen gik all in på håndbold, har hun danset hiphop, jazzballet og pardans i 10 år, men nu er det kun håndbold.
– Jeg elsker håndbold og har hele livet tilbragt meget tid i hallen. Håndbolden udfordrer mig og giver mig mulighed for at presse mig selv, og så elsker jeg også at være en del af et hold. Den fællesskabsfølelse der er på et hold, er bare helt speciel.