33 U12 spillere til optagelsesprøve til Talent Team

Der var sommerfugle i maverne hos de 22 drenge og 11 piger, der fredag middag var på håndboldbanen i Jysk Arena. De 33 spillere, der hovedsageligt spiller i Silkeborg-Voel KFUM og Øster Bording. var til optagelsesprøve til Talent Team og dermed eliteklasserne på Sølystskolen.

– Vi er rigtig glade for interessen for at gå i eliteklasserne, men desværre har vi ikke plads til alle, der søger. Derfor holder vi denne optagelsesprøve, hvor vi iagttager de enkelte spillere med henblik på optagelse. Vi kigger på deres niveau som boldspillere, deres fysik, motorik og andre parametre. På forhånd har vi fået en udtalelse omkring deres boglige kundskaber fra deres skoler, men det er ikke her hovedvægten ligger, når vi udtager dem, der skal gå i eliteklasserne, fortalte Heidi Simonsen fra Eltite Silkeborg.

På banen var det trænerne fra Talent Team, der hunsede med de 33 spillere, der gik til den for at vise, hvad de kan. i håb om at de slipper gennem nåleøjet og er blandt dem, der 15. marts får besked om, at de skal gå i eliteklaserne i de kommende tre år.

Elite Silkeborg har de senere år været inde over eliteklasserne, og for at sikre at tingene går rigtig til i forbindelse med udvælgelsen. samarbejder man med DHF omkring optagelsen.

– Det er jo svært at vurdere den enkelte spiller ud fra det, vi ser i dag, og for at sikre, at vi er objektive i udvælgelsen, får vi hjælp fra Dansk Håndbold Forbund, som også er interesseret i, at talentarbejdet fungerer godt. I Elite Silkeborg arbejder vi jo tæt sammen med Team Danmark, og derfor er det naturligt at trække på DHFs kompetencer, fastslår Heide Simonsen.

Derfor var ungdomslandsholdstrænerne Claus Hansen og Heine Eriksen med på sidelinjen i går. Claus Hansen tog sig af drengene og Heine Eriksen var i hallen, hvor pigerne var på banen.

 

BOOK BILLETTER
//]]>