Helene Kindberg blev valgt som kampens spiller og blev hædret af sponsor: trium pumper.
Silkeborg-Voels ligadamer har al mulig grund til at være skuffede efter nederlaget til Horsens på 20-22.
Holdet fik aldrig det rette flow i spillet i den målfattige kamp. Gennem hele anden halvleg var målforskellen et-to eller tre mål i Horsens’ favør. Syv minutter før tid førte Horsens kun med 18-19, men et par mål af gæsterne ændrede stillingen til 18-21.
Herefter forsøgte Silkeborg-Voel-træner Jakob Andreasen med mandsopdækninger af de to svenske nøglespillere hos Horsens, Melissa Petrén og Frederikke Gulmark, og med tre minutter igen var stillingen 20-21 efter scoringer af hjemmeholdets Helene Kindberg og Mathilde Kristensen,
Der manglede da halvandet minut. Begge hold fik taget time-out, men det blev gæsternes Mette Lassen, der kunne cementere sejren med målet til 20-22.
Silkeborg-Voels første halvleg var fyldt med tekniske fejl og afbrændere mod et Horsens-hold, der har nydt godt af trænerskiftet til Lars Frederiksen.
Starten var fin med føring på 3-1, men herefter skred tingene for hjemmeholdet, der kom bagud med tre-fire mål fra midt i første halvleg. Den målfattige første halvleg sluttede 9-12.
Målvogter Filippa Idéhn var så uheldig at pådrage sig en hjernerystelse til træning i ugens løb, og derfor var hun ikke med i kampen mod Horsens. Siri Fugmann fra 2. divisionsholdet var rykket op på holdet, men Stine Bonde stod dog hele kampen. Hun reddede et straffekast fra Melissa Petrén i første halvleg.
HTH-Ligaen:
Silkeborg-Voel KFUM – Horsens Håndbold Elite 20-22 (9-12)
Målscorere for Silkeborg-Voel: Helene Kindberg 4, Mathilde Sørensen 4(3), Hele Bakken Wahlquist 3, Louise Ellebæk 3, Rikke Iversen 2, Lea Hansen 2, Jane Mejlvang 1, Jane Schumacher 1.
Topscorere for Horsens: Melissa Petrén 7, Frederikke Gulmark 6.
Udvisninger: Silkeborg-Voel ingen, Horsens 1
Stillinger undervejs: 3-1, 3-4, 5-9, 6-10, 8-10, 9-11, 9-12, 13-14, 14-1515-17, 16-17, 18-19, 18-21, 20-21, 20-22
Tilskuere: 674