Silkeborg-Voels 2. divisionsdamer og træner Stig Bendtsen havde grund til at ærgre sig over nederlaget på udebane til Tarup-Paarup. Det blev på 27-23 efter 14-12 ved pausen.

” Det var en vigtigt kamp for os. Se blot på stillingen. Med en sejr kunne vi have skubbet Tarup-Paarup længere under os. Men der var ingen, der var på sit bedste niveau. I 2. division skal der være flere spillere, der spiller i plus i forhold til sit niveau, hvis vi skal vinde. Men det er svært med kollektiv skæld-ud, for der er altid nogle, som er der”, siger træner Stig Bendtsen.

” Vi er en broget flok. I torsdag havde vi fire  spillere med fra ligatruppen. I denne her kamp havde vi tre U19-spillere med. Ser jeg på vores hold, kunne vi godt have fået point. Men man skulle have ofret sig noget mere “, siger træneren.

Silkeborg-Voel fik en dårlig start, men kun bagud med to mål ved pausen, var der stadigvæk håb. Holdet tilsmilede sig chancer nok, men brændte for meget.

Midt i anden halvleg rykkede Tarup-Paarup foran med seks mål, og det stod ikke til at indhente.

Målscorere: Natasja Andreasen 6, Kathrine Mikkelsen 5, Iben Høgh 3, Josephine Quelle 3, Camilla Schmidt 3, Nanna Bialazka 1, Lise Lauritzen 1, Cille Sloth 1.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com