For kort tid siden blev der sat punktum for endnu en håndboldskole i Silkeborg-Voel KFUM.

160 drenge og piger har haft en forrygende uge, hvor der er blevet tid til håndbold, hygge, vandkampe og mange andre ting. Årets deltagere har været engagerede hele ugen igennem, og de fortjener en stor tak for deres medvirken til at skabe en skole, der går over i historien som en af de bedste.

– Aldrig har vi fået så mange positive henvendelser fra forældre og deltagere. De har alle sammen været begejstrede for ugen, og det skyldes ikke mindst at vi har haft engagerede trænere, og stor opbakning fra ligaspillerne i BSV og Silkeborg-Voel KFUM. Alle har de bidraget til at give deltagerne en stor oplevelse. Vi skal heller ikke glemme en tak til Tor Mathiesen, der som skoleleder har fået tingene til at gå op i en højere enhed. Han har som de andre løftet opgaven til UG, siger formand Lars Buchreitz.

Årets håndboldskole sluttede med den traditionsrige VM-turnering, hvor spillerne bliver blandt på tværs af alder og køn. Samtidig er hallen fyldt op af forældre og andre, der hepper med og støtter spillerne.

Skolen er slut for i år, men håndbolden fortsætter i Silkeborg-Voel KFUM – hvor mange af holdene har taget fat på træningen forud for sæsonen, og andre starter op i nær fremtid.

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com