Stine Bonde tog ikke i så meget i første halvleg – ikke mindst fordi forsvaret ikke rigtig fik helt fat – men i anden halvleg gjorde hun den store forskel og var en af dem, der sikrede de grønne to point i den intense kamp.
Hvad var det, der gjorde at de grønne var som forandrede i anden halvleg af opgøret mod NFH?
– Vi begyndte at kæmpe noget mere, og de aftaler vi havde inden kampen, holdt ikke helt i første halvleg, og det gjorde, at de kom lidt for tæt på, når de skulle skyde. I anden halvleg fik vi forsvaret til at stå rigtig godt, og det gjorde, at vi fik overtaget på dem, og det påvirkede dem, sagde Stine Bonde efter opgøret.
Hun havde sin andel af, at NFH mistede modet.
– I og med at forsvaret stod lidt bedre gjorde at jeg fik nogle gode betingelser. Jeg ved godt, jeg tog nogle frie chancer, men det er når man kommer i gang, at man tager de ekstra bolde, konstaterede Stine Bonde.
Forventninger til kampen var store, og det var en forløsning, at hive sejren hjem.
– Vi havde troen på det. Det skal man have, når man går ind til en kamp. Vi havde spillet lige op med dem på Falster og vundet i pokalen, og derfor viste vi, at muligheden for sejr var der, hvis vi fokuserede. I første halvleg var vi heldige, at vi holdt på, så vi kun var nede med tre mål, så det var lidt lettere at hente, og gav os et godt udgangspunkt for anden halvleg, og det blev afgørende, fastslog Bonde
Bonde drømmer nu om slutspillet.
– Alle muligheder ligger i vores hænder, vi skal bare holde Nykøbing og København under os, så det burde være lige til, men vi kan ikke regne med, at vi ikke skal have flere point nu, så vi skal stadig fokusere og nuppe sejrene, hvis det skal lykkes, sluttede aftenens store oplevelse.
.
–