Silkeborg-Voels målmand Stine Bonde står allerbedst, når hun er i trygge rammer. Præcis som hun er det i Silkeborg-Voel, og i denne sæson er det med et endnu større ansvar end tidligere.
Tekst: Katrine Friis // Foto: Juul Fotografi
29-årige Stine Bonde står skarpt i Silkeborg-Voels mål. Det har hun gjort, siden hun kom til klubben i 2014, hvor hun var med til at etablere og rykke klubben op i ligaen.
– Jeg kan rigtig godt lide vores klubmiljø og det, vi har skabt sammen. Jeg vil også gøre mit for, at vi rykker endnu længere op i tabellen i år, siger Stine Bonde, der bor med sin kæreste og søn i Kjellerup.
Og i denne sæson er hun ene mand i målet til at kæmpe for den sag, fordi Stephanie Andersen er på barsel. Det øger selvfølgelig både ansvaret og presset hos den garvede målvogter.
– Det er på en måde ret fedt, fordi jeg vokser med ansvaret, og jeg har en tendens til at spille bedre, når jeg ved, at det kun er mig, der kan sørge for, at vores modstandere ikke scorer så mange mål, siger Stine Bonde.
Selvom Stine Bonde er glad for tilliden og de mange minutter i målet, savner hun af og til en målmand på lige fod med sig selv. En der kan tage over, hvis hun har en dårlig periode i målet.
Belønnet med plads på rundens hold
De dårlige perioder er heldigvis færre end de gode, og i løbet af HTH GO Ligaen har hun vist, at hun tager opgaven på sig med hård hånd. Det var især i sidste kamp, hvor hun og holdkammeraterne mødte FC Midtjylland på hjemmebane, hvor hun for alvor var med til at sikre en sejr. Med en redningsprocent på 54 kunne hun snildt være sin præstation ved.
– Det var rigtig dejligt. Det var en sejr, vi havde kæmpet for længe, fordi vi havde været lige ved at lykkes i flere kampe op til. Og så skete det endelig, og der var det bare ekstra dejligt, at jeg var med til at sikre den sejr, siger Stine Bonde, der endte på rundens hold med sin målmandspræstation.
Tryghed baner vejen
Stine Bonde lægger ikke skjul på, at det er vigtigt, at hun er tryg for at kunne præstere godt.
– Det betyder meget for mig, at vi har et godt fællesskab i klubben – både på banen og udenfor i forhold til at blive genkendt af blandt andet sponsorer og lokale børn i klubben. Sådan havde jeg det også, da jeg spillede i Randers HK, inden jeg skiftede til Silkeborg-Voel, siger Stine Bonde.
Det blev også til fire sæsoner på ligaholdet i Randers HK, inden hun rykkede til klubben i Søhøjlandet, men inden hun skiftede, nåede hun at vinde bronze sammen med holdkammeraterne fra Randers HK.
Det var også i Randers-området, hun begyndte sin karriere i Håndbold, for da hun var helt lille brugte hun mange timer som tilskuer ved sine forældres håndboldtræninger og kampe, inden hun som seksårig selv begyndte at spille i den lokale håndboldklub Hornbæk SF i udkanten af Randers. Det sidste år, hun var i klubben, blev hun udtaget til kredsholdet, hvorefter hun begyndte at træne med ligaholdet i Randers HK.
På det tidspunkt var hun også med til at vinde guld ved EM 2005 i Østrig med U17 og bronze ved De Olympiske Lege for ungdomshold i Finland samme år. Året efter var det igen en guldmedalje ved U18 VM i Canada.