Tirsdag aften var vind eller forsvind for Voel. Med en sejer ville de være at finde i 2 div. i næste sæson, hvis de ikke vandt ville de give Brabrand en chance for at gå forbi dem i stillingen.
Voel blæser HH 90 ud af banen de første 13 min. Først derefter kom HH90 på scorings tavlen, men da var kampen reelt tabt. Fordi Voel da havde scoret 10 mål. Den start kom HH 90 sig aldrig over og ved pausen var stillingen 18 – 8.
HH 90 kom bedst fra start i anden halvleg, de fik pyntet lidt på resultatet før end Voel viste sig på banen. Da Voel så stemplede ind gjorde de næsten som de ønskede. HH 90 gjorde hvad de kunne især Sofie Neldeberg som scorede 9 gange i kampen. Men Voel havde sat sig tungt på kampen og det var kun et spørgsmål om hvor meget, Voel ville vinde med denne aften. Da de to dommere fløjtede kampen af stod der 37 – 26 på mål tavlen. Respekt for HH 90 indsats, Voel indså bare at de skulle vinde så det gjorde de.
Fantastisk seværdig kamp, der til tider blev spillet i et meget højt tempo. Det er svært ikke at rose hele holdet efter denne kamp. Maria Hellerup løb fra HH 90 i første halvleg, Trine Knudsen, Christina Truelsen og Stine Aaen scorede efter behag. Camilla R Petersen viste nye sider af sit angrebsspil. Dog vil jeg lade dagens Voel spiller, gå til Iben Due. Iben lavede bla. 12 assist. Havde holdet koncentreret sig igennem hele kampen kunne sejren have været større, der blev brændt lidt for mange direktører. Men skidt med det lige nu, vi overlevede og det er hovedsagen. Godt kæmpet piger.
Dagens Voel mål blev scoret af: Maria Hellerup 9, Christina Truelsen, Stine Aaen 7 (1), Trine Knudsen 6, Camilla R Petersen 4, Iben Due og Nanna Georgi 2 + Sara Kececi 9, Randi Aalbæk 7 redninger.
Vurdering af hal: 3*↑ (Hyggelig og brugbar med speaker)
Vurdering af dommere: 4* (Gjorde hvad de skulle og havde tid til et smil)
Vurdering af publikum: 3* (Der var en god stemning)
Kampen blev set og vurderet af Verner Sørensen
EKSTRA:
Søndagens kamp meget kort: Manglende forsvar gjorde Voel hullet som en si. Nederlaget var fuldt fortjent, desværre. Slut stilling 23 – 29
Voel mål blev scoret af: Stine Aaen 7 (4), Camilla R Petersen, Christina Truelsen, Iben Due og Signe Georgi 3, Nanna Georgi 2 Kathrine Mikkelsen 1
Verner Sørensen