Cohrt og Iversen klar til kamp

Rikke Iversen og Freja Cohrt har siden mandag været i træningslejr med udviklingslandsholdet.Der bliver gået til den sammen med de øvrige spillere, der blandt andet tæller de tidligere voelspillere, Anne Cecilie La Cour, Simone Böhme og Jette Hansen.

– Vi har netop overstået det sidste træningspas inden aftenens kamp mod Norge i Ceres Arena i Aarhus. Vi har haft seks træningspas, hvor der har været fokus på sammenspillet. Vi skal jo lige lære hinanden at kende, og der skal nogle aftaler på plads, fortæller de to voelpiger.

De er begge glade for at være med i truppen og går til den i hallen.

– Det er klart en udfordring, at finde sammen, når vi kommer fra så mange klubber, men der er en sindsyg god kemi i mellem os, og sammenspillet er blevet bedre og bedre for hver træning, vi har haft. Vi glæder os nu til kampen i aften mod Norge, og håber vi ses i hallen eller i er på plads foran tv-skærmen, slutter Freja og Rikke.

Kampen spilles i Ceres Arena kl. 17.15 og kan følges på TV2 Sport. Pigerne skal i ilden igen fredag aften, hvor de møder Norge i Stjær Hallen.

 

BOOK BILLETTER
//]]>