Silkeborg-Voelpigerne havde svært ved at få bolden i nettet i aftenens kamp mod Viborg HK. Næsten ni minutter skulle der gå, før vi kom på tavlen. Heldigvis så det i lang tid ud til, at heller ikke hjemmeholdet havde alt for meget tur i den. 5-3 var stillingen efter et kvarter, men herfra gik det kun en vej, og det var desværre slet ikke Silkeborgs.

Pausestillingen på 15-9 taler næsten for sig selv. Selv om Silkeborg-Voel, anført af Stine Skogrand fik lidt flere mål i kassen inden pausefløjtet, er seks mål meget at skulle hente i anden halvleg.

Da pausen var slut, var det alligevel et helt nyt Silkeborg-Voelhold, der kom på banen. Med en ny tro på at kunne skabe mirakler. Stine Skogrand og Sofie Bæk havde skruet endnu mere på skarpheden og havde på fem minutter hentet 2 af de 6 mål, holdet var bagud.

Halvvejs i anden halvleg fik Jette Hansen reduceret til 18-15, men tættere på en udligning kom Silkeborg-Voels damer aldrig. Men de holdt ved gennem hele anden halvleg og fik sløret den dårlige start på kampen, som gav Viborg HK det forspring på fem mål, som de også endte med at vinde med.

Silkeborg-Voel spiller næste gang på tirsdag den 18/10, hvor vi tager imod FCM Håndbold i JYSK Arena.

Kampfakta:
Primo Tours Ligaen. 6. runde, 21. oktober 2016 klokken 19.30
Viborg HK – Silkeborg-Voel: 26-21 (15-9)

Viborg HK: Mie Sørensen, Nikoline Skals Lundgreen, Marie-Paule Gnabouyou, Carin Strömberg, Stine Bodholt, Line Haugsted, Rikke Poulsen, Amalie Grøn Hansen, Signe Brun, Simone Böhme, Mathilde Storgaard, Sidsel Bodholt, Ann Grete Nørgaard, Sarah Paulsen, Karen Nørgaard, Line Uno
Cheftræner: Allan Heine

Silkeborg-Voel: Julie Aagaard, Trine Bach Troelsen, Freja Cohrt, Daniella Dragojevic, Sofie Bæk Andersen, Rikke Iversen, Stephanie Andersen, Louise Lyksborg, Stine Bonde og Stine Skogrand
Cheftræner: Jakob Andreasen

Mål for Silkeborg-Voel: Stine Skogrand 10, Sofie Bæk Andersen 5, Trine Bach Troelsen 2, Freja Cohrt 2, Jette Hansen 1, Julie Aagaard 1

Topscorer for Viborg HK: Marie-Paule Gnabouyou (7)

Advarsler: VHK: Marie-Paule Gnabouyou, Line Uno, Allan Heine – SV: Jette Hansen, Trine Troelsen, Daniella Dragojevic
Udvisninger: VHK: Stine Bodholt, Line Haugsted – SV: Rikke Iversen (2), Trine Troelsen, Jette Hansen (2)

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com