På forhånd var der ventet en svær udekamp mod København i Frederiksberg Hallen lørdag eftermiddag. Men intet kan tilsyneladende stoppe ligapigerne lige nu. De gik til stålet og kørte københavnerne ud af hallen i de første 15 minutter – hvor hjemmeholdet kun lavede to mål – stillingen var her 7-2. Det chok kom hjemmeholdet, med flere landsholdsstjerne på holdkortet – sig aldrig over. Selvom de kom godt med i kampen igen, og var oppe på kun at være bagud med to mål, fik de aldrig krammet på de grønne.

I følge cheftræner Jakob Andreasen kørte Jette Hansen og AC rundt med københavnerne, og da de forsøgte sig med mandsopdækning af de to, tog Camilla Maibom og Trine Knudsen over, og viste blændende spil.Også Böhme på fløjen var stærk spillende i de afgørende faser.

Det var svært at få mange fornuftige ord ud af cheftræneren efter kampen.

– Der er vildt det her. Det var f…… godt – vi viser klasse i dag – og nu er vi godt på vej i slutspillet, sagde han efter kampen.

Jette Hansen blev topscorer med ni mål – mens AC og Camilla Maibom nettede hver fem gange. Böhmevar på pletten fire gange.

Storkamp på fredag

Med sejren lørdag er der lagt op til et brag af en kamp den kommende fredag i Jysk Arena, hvor Randers HK kommer på besøg.

– Nu er det pludselig en kamp om ligaens femteplads. Det bliver vildt. Jeg håber der kommer mange i hallen – vi skal gerne op over 1000. Og med to point i den kamp, er slutspillet i hus. Vildt, siger Jakob Andreasen i telefonen fra Frederiksberg.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com