Mathilda Lundstrøm blev kåret som kampens Silkeborg-Voel-spiller.
Silkeborg-Voel fik den bedst tænkelige og vilde sæsonstart med en sejr på 36-26 over Ringkøbing.
Fra første fløjt lykkedes tingene for hjemmeholdet, og det blev en forrygende start. Efter blot syv minutter førte hjemmeholdet med 6-2. De grønblusede Silkeborg-Voel spillere sprudlede i første halvleg, og der var gode aktioner af Line Skak på stregen og Andrea Jacobsen, Natasja Andreasen og Maria Holm i bagkæden og Mathilda Lundstrøm på højrefløjen.
Pauseføringen på 19-11 var så suveræn, at man måtte knibe sig i armen. Drømmer jeg eller…??
Ringkøbings stærskeste våben var den tidligere Silkeborg-Voel spiller Jane Mejlvang, der scorede seks gange før pausen,
Succes’en fortsatte efter pausen, hvor alle kom i spil og bidrog til storsejren.
Stine Bonde reddede desuden to straffekast fra Jane Mejlvangs hånd.
Sara Madsen, Thea Rasmussen og Isabella Poulsen fik også sat et fint aftryk på anden halvleg. Et kig ned over målscorerne viste en stor bredde.
Cheftræner Peter Schilling Laursen var bare så tilfreds.
“Det var en perfekt kamp. Nogle gange vinder man uden at spille godt, andre gange spiller man godt og taber, men i dag lykkedes begge dele for os. Kampen blev afviklet i 60 minutter på vores præmisser, og pigerne holdt det, vi havde aftalt. Alle bidrog til sejren Alt gik op i en højere kollektiv indsats”, siger Peter Schilling Laursen.
Forsvaret lykkedes også, og når modstanderne vælger 7 mod 6 spillet, er det fordi de er tvunget til det af et godt forsvar.
Maria Berger Wierzba blev kåret som kampens spiller hos gæsterne..
Mathilda Lundstrøm blev kåret som kampens spiller hos Silkeborg-Voel, mens Line Skak blev kåret som kampens højdespringer.
Kvindeligaen
Silkeborg-Voel – Ringkøbing 36-26 (19-11)
Målscorere:
Silkeborg-Voel:Mathilda Lundstrøm 5, Line Skak 5, Natasja Andreasen 4, Maria Holm 3, Thea Rasmussen 3, Isabella Poulsen 2, Andrea West Bendtsen 2, Maja Laursen 2, Marigona Hajdari 1, Maja Edling 1 (1)
Ringkøbing: Jane Fejlvang 6, Sofie Østergaard 5,Cecilie Bjerre 4, Maria Berger Wierzba 4, Frida Nielsen 2, Nanna Hammerfeldt 2, Leonora Demaj 1, Amalie Grøn 1 Caroline Svarre 1.
Udvisninger: Silkeborg-Voel 1: Ringkøbing 2
Stillinger undervejs: 6-2, 12-7, 15-10,18-10, 19-11, 22-26, 27-17, 28-2, 34-22, 36-24, 36-26
Tilskuere: 611