Tre timer til kampstart, og cheftræneren krydser alle fingre for, at én spiller klarer den fysiske test under opvarmningen og bliver meldt klar til kamp.

Velkommen i JYSK arena. Vi har denne sæson spillet nogle fine kampe på hjemmebane. Vi har ikke vundet dem alle, men vi har trods nederlag til både Nykøbing, Odense og Esbjerg spillet om point helt til sidste minut i også de kampe, og vi har overordnet set været tilfredse med vores spil og vores indsats.

Lad mig sige det sådan, at i dag er det ikke nogen prioritet for mig, at vi spiller seværdigt håndbold eller får et “flot” resultat. Det er udelukkende en prioritet, at vi gør alt, hvad vi kan for at vinde kampen.

Randers HK er egentlig ikke et hold, jeg regner med nødvendigvis skal ligge under os i tabellen, men lige nu ser de ud til at være et af de hold i top 8, vi bedst bør kunne rykke forbi, og den mulighed er vi nødt til at forfølge. Randers HK har store profiler som den tidligere danske landsholdspiller Camilla Dalby, tidligere tyske landsholdspiller Nina Müller og nuværende svenske landsholdsspiller Jamina Roberts på holdkortet, så det er absolut et både godt og erfarent hold, vi møder

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at vores chancer for at vinde var gode, men vi er stadig uden flere af vores stærke spillere. Louise Lyksborg, Hege Bakken Wahlquist og Louise Ellebæk er med sikkerhed ude i dag. Rikke Iversen bliver testet i under opvarmningen, og vi håber, at hun bliver meldt klar til kamp. Det vil betyde meget at have hende med i dagens vigtige kamp.

Men heldigvis har vi nogle rigtig dygtige unge talenter, som bare bliver bedre og bedre, og kan de ramme dagen så får vi med sikkerhed en tæt og seværdig kamp samt to point på kontoen. Men det kræver, at vi alle spiller op til vores bedste, og at vi er skarpe på taktikken.

Endelig har vi hjemmebanefordelen, og vi plejer at have fint styr på Randers her i JYSK arena. Jeg håber, I alle vil lave noget larm og vise pigerne, at det er en fordel, at have netop det her hjemmebanepublikum.

Velkommen og god kamp til alle her i dag.

Jakob Andreasen – cheftræner

KØB BILLET HER:

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com