Silkeborg Voels 2 div. damer var søndag aften på langfart til Ansager.
Det startede som det skulle, set fra Voels side. Voel kom planmæssigt foran og havde styr på Sif Ansager. På et tidspunkt i første halvleg var føringen oppe på + 5 til Voel. Om Voel så troede at nu skulle den “bare” cruise hjem eller hvad der egentligt skete er jeg ikke helt med på, men Voel lod Sif Ansager komme tilbage i kampen. Det var et tilbud de ikke sagde nej til og imens at Voel spillerne kikkede på, så indhentede og trak Sif fra Voel. Det lykkes dog Voel at få udlignet til 12 – 12 ved pausen.
Fra anden halvlegs start trak Sif fra Voel. Voel tabte pusten og overlov alt spil til Sif. Det var for Voel bare om at hænge på. Midt i halvlegen var Sif på + 4 og det var ikke ufortjent. Voel fik sig rykket op af det spillemæssige dødvande og kom så småt tilbage i kampen. Med små 2 min igen fik Voel langt om længde udlignet til 22 – 22. Sif Ansager er i angreb og får lov til at spille rundt og rundt, langt om længde får de afsluttet. Bolden ryger ved siden af målet, men de får den tilbage igen da dommerne har set noget strafbart. Sif får nok engang lov til at tuller rundt med bolden og ALT for sent vågner dommerne og løfter armen, det resultere i et skud der bliver rettet af i paraderne og som derfor snyder Okkels i Voels mål. Med små 10 sek. kaster Voel sig frem og Sif Ansagers back vælger at lave et professionelt frikast, dette resultere i en 2 min. udvisning og klokken bliver stoppet på 29,55 min. Voel tager opstilling og jeg håber at de har noget smart i ærmet, men NEJ, en fumlet luftboldsaflevering resultere i at SIF Ansager får foræret to totalt tåbelige point af Voel med slut stillingen 23 – 22
De to herre i gult (dommerne) havde nogle uligevægtige kendelser, som kunne været kamp afgørende. Og jeg er af den opfattelse at ingen af de to hold syntes særligt godt om deres præsentation i går. Jeg er dog sikker på at Sif Ansager kommer lettest over deres kendelser. Voel kan takke sig selv for at “smide” 2 points væk til et hold de SKAL slå hver gang. Et brændt straffekast, en 100% fri løber, et hav af tekniske fejl og det faktum at opdækningen i perioder ikke var nær det den skulle være, samt, i mine øjne, 2 mål mands udskiftninger på forkerte tidspunkter gjorde at man ikke fik de forventede points. “Det skal være skidt førend det bliver godt” siger et ordsprog. Det var skidt, meget skidt, så jeg forventer at det kan blive godt, meget godt igen. Gjort er gjort og det kan ikke laves om, men man kan lære af sine fejl og det håber jeg s.. at Voels spillere og trænere gør. Og meget gerne i en hulens fart.
Med til historien høre at SIF Ansager har en fantastisk hjemmebane med et meget medlevende publikum, som når dommerne ikke fløjtede det publikum ønskede. Og når det gik godt for Sif Ansager var meget højt råbende og gestikulerende. I HAR MIN DYBESTE RESPEKT, I LOVE IT
Silkeborg Voels mål blev lavet af: Sofie Lukassen 5, Signe Georgi 5 (2), Nanna Georgi 4, Stine Aaen 4 (1), Mathilde Strunge 2, Sara Sølvsten og Kathrine Mikkelsen 1. Voels redninger: Mia Crone og Caroline Okkels 9
Vurdering af hal: 6* (Hyggelig og brugbar, Kampprogram, Speaker og Musik) (RESPEKT)
Vurdering af dommere: 2* (De skal kunne gøre det bedre)
Vurdering af publikum: 5* ( Fantastisk medlevende og meget taktfast støttende)
Kampen blev set og vurderet af Verner Sørensen

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com