Andrea West Bendtsen blev fortjent kampens spiller.
Den kamp vil stregspilleren Bolina Laursen kunne huske.
Stillingen var 28-28 med 12 sekunder tilbage. Silkeborg-Voel spillede syv mod seks, og i de sidste sekunder fandt Andrea West Bendtsen ind til Bolina Laursen på stregen, og hun svigtede ikke, men sendte bolden i kassen.
Silkeborg-Voel vandt kampen således 29-28.
Det var en dramatisk afslutning på flere måder. Ved stillingen 27-27 havde dommerne signaleret, at Ringkøbing kun havde en aflevering tilbage. Silkeborg-Voel træner Peter Schilling Laursen kom med et udbrud, som fik den DHF-observatøren Jørgen Svane Sørensen til at idømme ham en advarsel. Dermed bortfaldt den enlige aflevering, og Ringkøbing kunne roligt spille sig til en scoring til 27-28.
Andrea West Bendtsen scorede imidlertid i tomt mål til 28-28: Ringkøbing tog time-out og kom i angreb, men efter blot 14 sekunder dømte dommerne passivt spil. Det gav så Silkeborg-Voel chancen for at afgøre kampen.
Derfor var det også en lettet cheftræner efter kampen.
” Det var et vildt tidspunkt at få en advarsel. Det var utilgiveligt, og jeg undskylder det, for jeg er hård ved spillerne i den sammenhæng. Efter vores sidste time-out udførte spillerne præcis det, som vi havde aftalt. Vi spillede så længe, at Ringkøbing ikke ville kunne nå et angreb mere,” siger Peter Schilling Laursen.
Kampens betydning var klar nok: Ringkøbing var nummer 10 – Silkeborg-Voel var nummer syv, men der var kun to points forskel i hjemmeholdets favør.Holdene fugtes ad til 6-6 med skiftende føringer på et eneklet mål. Herefter slog Silkeborg-Voel et lille på tre mål til 9-6 og kort efter til 12-8, Føringen smuldrede dog lidt inden pausen, hvor stillingen endte med at være 14-12.
Stine Bonde havde syv redninger før pausen, og den tidligere Silkeborg-Voel målvogter Stephanie Christensen var lige en my skarpere. Ellers kunne hjemmeholdet godt have haft en større føring efter de første 30 minutter.
I anden halvleg blev Silkeborg-Voel hurtigt indhendtet og anden halvleg blev tæt i en periode. Silkeborg-Voel havde også gode perioder og kom foran med tre mål flere gange, men til sidste blev de indhentet før det sidste drama.
” Vi scorede 29 mål, men det kunne godt have været flere. Nu er der ro på, og vi kan spille frit i næste kamp mod Esbjerg, som vi jo fik uafgjort mod i sæsonens første kamp,” siger cheftræneren.
Andrea West Bendtsen blev kåret som kampens spiller hos Silkeborg-Voel, og højdespringer blev Maria Holm..
Hos Ringkøbing blev kampens spiller Verona Rexhepi.
Kvindeligaen
Silkeborg-Voel – Ringkøbing 29-28 (14-12)
Målscorere
Silkeborg-Voel: Andrea West Bendtsen 7, Maria Holm 7, Bolina Laursen 4,Maja Laursen 3, Mai Kragballe 2, Natasja Andreasen 2, Thilde Frandsen 2, Alberte Simonsen 2
Ringkøbing: Verona Rexhepi 7, Emilie Rosborg 5, Sarah Vest Kirkeløkke 4, Sofie Østergaard 4, Jane Mejlvang 3, Frida Høgaard 2, Amanda Loft 2, Mathilde Troelsen 1
Udvisninger:
Silkeborg-Voel: Natasja Andreasen, Andrea West Bendtsen
Ringkøbing: Jane Mejlvang
Stillinger undervejs: 2-0, 3-3, 6-6, 9-6, 12-8, 13-9, 14-10, 14-12, 14-15, 17-17, 19-19, 22-19, 23-23, 26-24, 26-26, 27-27, 27-28, 28-28, 29-28