En kneben sejr med mange “små huller i spanden”

2. divisionsdamerne fortsætter sejrsrækken i det nye år, da holdet lørdag vandt 27-25 over Tarup/Paarup fra Odense.

Kampen fik et specielt forløb. Hjemmeholdet kom foran 10-3, men førte 14-11 ved pausen.

” Det var som en spand med mange små huller. Der manglede fem procent i forsvaret, 3 procent af målvogteren, 5 procent i angrebet og sådan hele vejen rundt. Sammenlagt påvirkede det tingene. “Vandet” løb ud af spanden, men ikke nok til at vi tabte kampen. Der var en fornemmelse af, at vi ville køre sejren hjem. Der blev aldrig panik”, siger træner Thomas Harlev.

Han er tilfreds med at vinde igen, som holdet har gjort det i hele 2020.

“Spillerne bød ind på skift, og selv om det ikke altid var lige kønt, er det også en kvalitet at kunne vinde alligevel. Som træner jagter man altid det perfekte, men det sker sjældent, for der er altid noget at forbedre”, siger Thomas Harlev.

Topscorere for Silkeborg-Voel: Emma Laursen 7, Natasha Andreasen 6, Maria Pedersen 4, Kathrine Mikkelsen 4.

BOOK BILLETTER
//]]>