Der er rift om voelspillerne, når det gælder national mandskaberne. Klubbens unge talentfulde målkvinde Sara Kececi, drager også på træningslejr med landsholdet i den kommende uge. I modsætning til holdkammeraterne AC og Simone skal hun dog på en noget længere tur, idet kursen sættes mod Tyrkiet, hvor hun skal på træningslejr med det tyrkiske A-landshold.

Sara Kececi har tidligere optrådt på sit fædrelands U-landshold og været inde i varmen omkring A-landsholdet.

– Det betyder rigtig meget, at blive udtaget til landsholdet. Det giver noget selvtillid og tro på egne evner. Jeg glæder mig til en uge, hvor jeg vil give den fuld skrue til træningerne, og derved forhåbentlig overbevise landstræneren om, at jeg skal med til EM-kvalifikationskampene i december måned, siger den 19-årige sidste skanse.

Sara Kececi stod senest en brandkamp på klubbens 2. divisionshold, der torsdag tabte til Søndermarkens IK.

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com