Søndag eftermiddag havde 2 div. damerne besøg i Voel hallen af formstærke Ålborg HK. (ÅHK)

Det blev en rigtig flot Voel kamp, med flere positive overraskelser.

De to hold fulgtes ad i store dele af første halvleg. Dog viste de to liga forstærkninger fra Voel sig frem i angrebet og sammen med resten af holdet sørgede de for en Voel føring ved pausen på 17 – 14. Desværre pådrog Othilia sig en forstrækning i ryggen og det kunne vise sig meget skidt for Voel.

Fra anden halvlegs start gik ÅHK frem i en mandsopdækning. Det fik nu ikke Voel til at slå op i banen, niks, det fik flere af Voel spillerne til at steppe op og vise sig frem på flotteste håndbold vis. Som altid kæmpede Sandra Haugaard flot på stregen og hun viste sig også som en snu bold tyv i forsvaret. Voels forsvars klippe Cecilie Jakobsen ville lige vise træneren at hun også kunne begå sig i angrebet og det gjorde hun super godt. At Mikkel såede om sig med assist og sørme også selv meldte sig ind i mål scoringerne, samtidig med at frk. Sølvsten viste fornemme prøver på sine skud. Det fik ÅHK til at tage deres målkvinde ud og angribe med alle 7 spillere, men lige lidt hjalp det for Voels forsvar var på tæerne. Og Mathilde fik lov til at vise hele hallen hendes hurtighed i kontraen ved flere lejligheder. Derfor kunne Voel juble efter de 60 min. Ved slutstillingen 32 – 28

2 div. Pigerne tog det andet skridt på vej mod at holde hvad der står i Silkeborg Voels logo. Nemlig at holdet vil sikre bredden i klubben på dame siden. Uden bredden i Voel har de kommende senior spiller intet at komme op til når de forlader ungdoms rækkerne. Men vi må ikke glemme at det var kun andet skridt, hvis klubben skal have en bredde på damesiden der kan støtte liga holdet SKAL vi have et hold i 2 div. Holdet skal sikre sig nogle flere skridt før end det har sikret sig en plads i 2 div.

Pigerne skal have stor ros for deres indsats i gårsdagens kamp, ved klubbernes første møde blev Voel kørt over i Ålborg. At holdet var blevet forstærket skal ikke glemmes her, men jeg var en smule bekymret da Othilia udgik i pausen. Det viste sig heldigvis at være ubegrundet. Dagens Voels spiler kan godt deles ud på flere spillere. Her er de nominerede: Siri Fugmann, Haugaard, Jakobsen, Sølvsten eller Mikkel. Ja ja jeg ved at jeg trækker den, men er det ikke det man skal ? Ok her er hun, Mathilde Sørensen gav den lige det mere så hun skal i mine øjne stå som kampens “MVP”

Silkeborg Voels KFUMs mål og redninger blev lavet af: Mathilde Sørensen og Sara Sølvsten 7, Cecilie Jakobsen 6, Kathrine Mikkelsen og Sandra Haugaard 4, Othilia Christensen 3, Nanna Georgi (1) + 11 redninger af Siri Fugmann

Vurdering af hal: 4* (Hyggelig og brugbar med speaker)

Vurdering af dommere: 3* (Leverede en sikker indsats)

Vurdering af publikum: 4* (Taktfaste klapsalver, rigtig mange tak)

Kampen er set og vurderet af Verner Sørensen

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com