Til en stor sejer over de kommende oprykkere til 1 div. fra Gudme HK. (GHK)

(ja,ja kik nu lige på datoen, jeg må godt skrive sådan lige netop i dag) Hjemmepublikummet var fantastisk medlevende og de klappede så det var en fryd at se og høre, resten er måske lidt optimistisk tankespind, men det vil jeg have lov til denne sidste gang i sæsonen eller ?.

Før kampen fik Gudme HK tildelt en pokal for deres oprykning til 1 div. Oprykningen er særdeles fortjent, men pokalen var sølle den kunne der ikke være meget øl i.

Dette sidste referat skal være en stor tak til de mennesker der har bidraget til Silkeborg Voel Kfums 2 div. sæson. De første der skal takkes er Viborg Håndbold klub, uden jeres generøse og uselviske overdragelse af 3 markante spillere var Voels sæson måske aldrig blevet til noget for så kunne vi nok ikke have stille et hold der kunne overleve i 2 div. Rigtig mange tak VHK.

Tak til Benny Brandt, jeg har ikke altid været enig med dig i din gøren og laden, men tabellen lyver ikke. Du har sammen med spillerne formået at sikre Silkeborg Voel endnu en sæson i 2 div. God vind i Horsens i den kommende sæson. Kurt Mikkelsen, du skal ligeledes have en stor tak for din utrættelige hjælp med og omkring holden.

Følgende spillere har kæmpet for klubben og holdets ære: Mia Crone, Charlotte Sørensen, Bente Jeppesen, Johanne Knudsen og Laura Rasmussen. Christina Wildbork, Julie Aagaard, Pernille Papsø, Laura Christensen, Andrea West, Marlene Claudi, Signe Krogh, Helene Calmer, Nikoline Jeppesen, Kathrine Mikkelsen, Cecilie Dalmose, Sara Sølvsten, Louise Balle og Mathilde Strunge. I skal alle have mange tak for jeres indsats, der har været op og nedture, men jeres fighter vilje har ikke fejlet noget. Det har været en fornøjelse at se og opleve jeres udvikling igennem sæsonen. God vind til jer alle, må jeres evner og kamp vilje komme jer til gode der hvor i kommer frem.

Tak til tilskuerne der har fulgt holdet i tykt og tyndt igennem sæsonen. Det har været en positiv oplevelse at sidde ved jeres side og opleve jeres indlevelse i holdets kampe.

Når jeg som tilskuer tænker tilbage på sæsonen er der nogle kampe der står klart i min hukommelse. Kampen hjemme mod Odder, jeg har stor respekt for Odder de er et stærkt mandskab som vi egentligt står godt til, hvis vi spiller dem rigtig og det gjorde vi netop den dag i Voel hallen. Udekampen i Tved, nok mest pga. at den gav os en stor sejer og det er jo ikke lige noget vi er vandt til i Voel. Men, men, men den kamp der står som sæsonens absolutte højdepunkt er udekampen mod Ejstrup/Hærvejen. Voel har tabt de tre første kampe og vundet med et enkelt mål over Tved i den sidste kamp. Så skal vi op mod rækkens på daværende tidspunkt nr. 1. Voel har en central spillet skadet og så mangler vi altså lige en målkvinde. Ikke ligefrem nogen ønske situation. En af Voels spillere siger at hendes mor da har stået på mål engang og det bliver så sådan at Bente træder ind i Voels trup. Det kræver sku rygrad at steppe op på den måde og det giver dyb respekt fra min side at melde sig til den opgave. Mindre bliver min respekt ikke da jeg ankommer til hallen. Den er næsten stuvende fuld af forventnings fulde hjemmepublikummer, speaker giver den gas og musikken dunker. Vildt fedt at se hvordan man støtter op om sit lokale hold, det kunne man lære fantastisk meget af i Voel og sikkert også andre steder. For at gøre det kort. Voel vandt den kamp i denne fantastiske kulisse. Voel havde heldet ja det havde de, men vi havde også modet og så havde vi Bente i målet. Ja det giver sku stadig en klump i halse at tænke på den kamp og hvor stolte spillerne var efter kampen.

Dagens kamp, nå ja Voel stiller med 7 spillere, resten er enten skadet, har meldt afbud eller er blevet forkert registreret i sidste kamp så man ikke må deltage. Så den tabte Voel med 17 – 34, men hvem tælle. Voel tabte til en bedre hold, Voel løb simpelthen tør for kræfter da der ikke var nogle at skifte med. På bane var Mathilde Strunge og Helene Calmer kampens største lyspunkter. Helene var dagens Voel spiller i mine øjne. Dagens detalje stod Nikoline Jeppesen for. Med godt fem min. tilbage af kampen laver Nico et indspil til Strunge på stregen, Strunge kan ikke nå bolden der ryger forbi hende og imellem benene på GHK´s keeper til en tiltrængt scoring for Voel. Der skal lyde en mega stor tak herfra til de ca. 25 voligans som taktfast støttede med klapsalver i store dele af anden halvleg. I støttede på fornemste vis holdet da de havde allermest brug for støtte.

Silkeborg Voel Kfums mål blev lavet af: Mathilde Strunge 6, Helene Calmer 5, Laura Christiansen og Cecilie Dalmose 2, Nikoline Jeppesen og Sara Sølvsten 1 + 10 redninger af Laura Rasmussen

Vurdering af hal: 4* (brugbar og hyggelig med speaker)

Vurdering af dommere: 3* (godkendt)

Vurdering af publikum: 6* ud af 5 (Fantastisk indsats da holdet var ved at gå døde, i klappede dem hjem, mange tak)

Sæsonens sidste kamp er set og vurderet af Verner Sørensen

God sommer og god vind til alle i og omkring håndbolden

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com