Et grønt hjerte

Overskriften kan ikke være meget anderledes,når der skal skrives lidt om Morten Andreasen, der var formand for Voel KFUM/Silkeborg-Voel KFUM i 19 år. I dag fylder han 70 år, og det er der grund til at gratulerer med. For Morten har om nogen, betydet noget for klubben, som han stadig er en del af. Selvom han nu for alvor kan kalde sig pensionist, så er er han stadig aktiv på flere områder i den klub, han følger i tykt og tyndt. Og han er at finde på lægterne hver gang ligadamerne spiller i Jysk Arena, og han følger også fusionsholdet BSV, når de spiller i hallen.

I 1993 manglede klubben en formand, og Stig Laursen blev sendt i byen for at overtale Morten til at tage opgaven på sig. Stig brugte den almindelig kendte overtalelses taktik. Du skal ikke lave ret meget – der blev vist antydet noget med en generalforsamling om året og så nogle receptioner. Men det holdt ikke stik – Morten sagde ja til opgaven, men fandt hurtig ud af, at det indebar noget mere. Men det fik ikke manden med det grønne hjerte til at trække sig. Det blev til 19 år for bordenden, og vel og mærke 19 år, hvor tingende udviklede sig med lynets hast.

i 2000 forhandlede Morten sammen med blandt andre Stig Laursen Danmarks historiens største sponsorat hjem til klubben, da han fik Jyske Bank på banen. Det blev startskuddet til Silkeborg-Voel KFUM og år med hastig vækst. I 2001 stod hal nummer to klar i Voel og året efter rykkede herreholdet i ligaen. I 2005 blev BSV en realitet, og i Mortens sidste år som formand rykkede damerne i ligaen for første gang.

Morten ønskede at stoppe i 2011 som arbejdende formand, men der skulle gå endnu et år, inden han fik overtalt Lars Buchreitz til at tage over.

Fra 2007 og frem til 2013 “arbejdede” fødselaren fuldtids på Silkeborg-Voel KFUMs kontor, og han kommer stadig på kontoret og løser små opgaver.

Ved siden af de mange timer i klubben har Morten passet sit job som leder af Sejs Fritidshjem, der da han stoppede talte 300 børn og 25 ansatte.

Morten ses ofte i hallen, hvor han følger børnebørnene, men også fordi han elsker at følge såvel de store som små grønne i den klub, der kan kaldes hans livsværk. Han følger også stadig en af sine drenge i klubben, idet Jakob jo er træner for ligapigerne, der er ved at etablere sig i toppen af dansk håndbold.

 

BOOK BILLETTER
//]]>