Tirsdag aften spillede Silkeborg-Voel slutspillets vigtigste sejr, da pigerne med en sejr kunne spille sig på den meget eftertragtede andenplads. Det blev desværre ikke til endnu en sejr over FCM Håndbold, men et nederlag på fem mål ved 21-26.
Det var tydeligt at mærke, at de grønne piger havde et nederlag at vaske af sig tirsdag aften, og det var noget af en drømmestart med en føring på fire mål ved stillingen 6-2 efter syv minutters spil. Det var også på det tidspunkt, at FCMs cheftræner Kristian Kristensen tog første Time-out.
Pigerne fra Søhøjlandet nåede op på en seksmålsføring efter godt 10 minutter, men derefter fik FCM halet ind og bragte sig foran ved 9-10 efter godt 20 minutters spil. Selvom pigerne stod fint i forsvaret forhindrede det ikke særligt Veronica Kristiansen at score mange mål på Stine Bonde, mens Jessica Ryde tog mange af de grønne pigers bolde.
FCMs hurtige og skarpe afslutninger ændrede sig ikke efter en kort pause, men Stine Bonde tog nogle vigtige bolde, der forhindrede de lilla gæster i at komme foran med mere end seks mål indtil 16 minutter inde i anden halvleg, hvor Veronica Kristiansen med sin 11. scoring bragte FCM foran med syv mål ved 16-23.
Med fem minutter tilbage af kampen blev både FCMs Louise Burgaard og Veronica Kristiansen mandsopdækket af Sofie Bæk Andersen og Lea Hansen. Mandsopdækningen reddede desværre ikke nederlaget, og vi tabte 21-26.
Nu skal Silkeborg-Voel vinde over både Viborg HK og Odense Håndbold på udebane for at have en chance for en semifinaleplads. Næste kamp spilles i Odense søndag den 21 april.
Kampfakta:
Slutspillet, 4. spillerunde. 10. april 2018 klokken 18.30
Silkeborg-Voel – KFUM FC Midtjylland: 21 – 26 (11–17)
Silkeborg-Voel: Sofie Bæk Andersen, Rikke Iversen, Jette Hansen, Stine Bonde, Anna Sophie Okkels, Camilla Fangel, Stine Skogrand, Mathilde Sørensen, Lea Hansen, Emilie Ytting, Othilia Christensen, Laura Nielsen, og Dragana Petkovska
Cheftræner: Jakob Andreasen
FC Midtjylland: Louise Ellebæk, Tonje Leseth, Louise Burgaard, Helene Kindberg, Mie Augustesen, Emma Friis, Mathilde Bjerregaard, Anne Mette Pedersen, Annika Jakobsen, Veronica Kristiansen, Helene Fauske, Laura Jensen, Sabine Englert, Jessica Ryde, Sabine Pedersen, Line Blohm, Julie Gantzel, Judith Sans
Cheftræner: Kristian Kristensen
Mål for Silkeborg-Voel: Stine Skogrand 7, Jette Hansen 4, Rikke Iversen 3, Lea Hansen 3, Sofie Bæk Andersen 2, Hege Bakken Wahlquist 2
Topscorer for FC Midtjylland: Veronica Kristiansen 12
Advarsler: SIL: Rikke Iversen, Anna Sophie Okkels, Camilla Fangel – FC Midtjylland: Louise Ellebæk, Julie Pedersen
Udvisninger: SIL: Jakob Andreasen (Sofie Bæk Andersen 2), Hege Bakken Wahlquist– FC Midtjylland: Judith Sans, Emma Friis, Veronica Kristiansen