Glæden var stor, da Silkeborg-Voel blev trukket som det fjerde og sidste hold med hjemmebanefordel i 1/4 finalerne af landspokalturneringen (Santander Cup). Herefter ventede spændingen om, hvem af de resterende fire hold i krukken, der ville blive udtrukket til at skulle på besøg i JYSK arena i uge 43.
Det blev naboklubben fra Ikast FCM Håndbold, som vi kender aldeles godt både gennem mange kampe mod hinanden, et godt træningssamarbejde, og ikke mindst kender vi holdets assistenttræner Mathias Madsen, der tidligere har assisteret Jakob Andreasen på Silkeborg-Voels førstehold.
Kampen skal spilles i løbet af uge 43, og de to hold skal nu sammen finde datoen for kampen.
Silkeborg-Voel og FCM Håndbold mødes allerede onsdag den 18. oktober i ligaen.
Den kamp spilles også i JYSK arena.