Når dørene til JYSK arena mandag aften bliver lukket, og kampen mod Nykøbing Falster Håndbold fløjtes i gang, bliver det virkelig alvor.
Uden for banen vil mange sikkert nyde deres vinterferie, men på banen i de 2 x 30 min., bliver der ikke noget der minder om ferie. Kampens betydning er enorm.
Nykøbing Falster Håndbold er et hold, vi ser frem til at få på besøg i JYSK arena. Vi har tidligere spillet mange tætte opgør mod dem, og mon ikke også det bliver sådan denne gang,. Forhåbentlig med os som vinder.
Siden sidste hjemmekamp var pigerne en tur i Odense, hvor vi trods en fornuftig indsats alligevel endte med et nederlag på to mål. Jeg fornemmer dog, at der fra kampens i onsdags er positive elementer, som vi kan bringe med videre til kampen mod Nykøbing Falster Håndbold.
Denne kamp er udvalgt som TV-kamp. Den slags har vi heldigvis været involveret i nogle gange i denne sæson. Bl.a. den første kamp i sæsonen mod Nykøbing Falster Håndbold. Vores næste udekamp mod TTH Holstebro sendes ligeledes i tv, og det samme gør vores hjemmekamp 10. marts mod København Håndbold.
Vi har til kampen mod Nykøbing Falster Håndbold forsøgt at tage en række initiativer til at samle flere tilskuere i JYSK arena. Min fornemmelse for at vi bliver flere end sædvanligt er god, og jeg håber det kan få en positiv indvirkning på resultatet.
En anden ting jeg vil nævne i mit indlæg er, at der i denne uge afholdes håndboldskole hos os i Silkeborg-Voel. Det afvikles mandag til onsdag for håndboldspillere fra flere dele af landet. Tak til dem, der ligger stor energi i dette foretagende.
Lad os gøre alt for, at vi kan give folk en god start på deres vinterferie, ved at finde over Nykøbing Falster Håndbold. Uanset resultatet af kampen, håber jeg mange vil tage til Holstebro tirsdag 18. februar og støtte holdet.
Jeg ønsker tilskuere, dommere og modstandere en god kamp.