Vores venstre fløj Freja Cohrt har valgt at stoppe i Silkeborg-Voel efter indeværende sæson og dermed afbryde sin kontrakt med klubben et år før tid.

I Silkeborg-Voel ærgrer man sig over, at Freja Cohrt ikke ønsker at fortsætte i den grønne trøje, men ønsker samtidig også at tilgodese spillernes personlige interesser.

– Vi er naturligvis kede af, at måtte sige farvel til Freja Cohrt et år før tid. Vi har været og er fortsat rigtig glade for Freja, som har udviklet sig meget, mens hun har været i klubben. Omvendt er vi allerede langt i forhold til at sammensætte en endnu stærkere trup til den kommende sæson end vi har i denne, så både Frejas og Trine Troelsens klubskifter ikke bliver en svækkelse af vores hold, siger adm. direktør Mikael Bak.

Freja Cohrt kom til Silkeborg-Voel forud for sæsonen 2015/2016 og har på de første 16 kampe af indeværende sæson scoret 58 mål på 86 forsøg.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com